Sidste uges vigtigste historier: Monjasa, Norden i opkøb og ny rederi-formand

Norden har slået kløerne i Stadil-familiens operatør, Monjasa har leveret det bedste resultat i historien, og Torben Carlsen har overtaget posten som formand for Danske Rederier.
Danske Norden overtager aktiverne i Thorco Projects. | Foto: Pr / Norden
Danske Norden overtager aktiverne i Thorco Projects. | Foto: Pr / Norden

Norden køber op

Den danske shippingkoncern Norden overtager ejerskabet af Thorco Projects, som er ejet af Stadil-familien. 

Thorco Projects er sidste bid af familiens satsning på shipping, som løb ind i problemer for tre år siden, hvor hovedparten af forretningen gik konkurs.

Handlen er skruet sådan sammen, at Norden slipper for at få et krav på 22,7 mio. kr. mod virksomheden med handlen. 

”Vi køber ikke selskabet, vi køber aktiverne og medarbejderne,” siger Jan Rindbo, topchef i Norden.

Stadil-familien træder ud af shipping med salg til Norden

Norden slipper for at få millionkrav med i handlen med Stadil-familien

Jan Rindbo er åben for flere opkøb efter overtagelse af Thorco Projects

Stadil-familien sælger den sidste del af sine aktiver inden for shipping. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Stadil-familien sælger den sidste del af sine aktiver inden for shipping. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Rekordresultat i Monjasa

Monjasa, som leverer brændstof til skibe verden over, landede sidste år en historisk god bundlinje på 171 mio. dollar – ca. 1,2 mia. kr. – som følge af voldsom travlhed i shipping. 

Til sammenlignet lå 2021-resultatet på 22 mio. dollar. 

Dog kan Monjasa godt mærke, at containerskibene nu bogstaveligt talt har sat farten ned efter de travle år under pandemien, og dermed sælger Monjasa mindre olie. 

Alligevel forventer selskabet et ”rigtigt stærkt år” på grund af bl.a. et travlt tankmarked.

Monjasa mærker allerede at de store skibe har sat farten ned

Monjasa tjener langt over én milliard kroner i bedste år nogensinde

Rasmus Ravnholdt Knudsen er adm. direktør i Monjasa. | Foto: Monjasa
Rasmus Ravnholdt Knudsen er adm. direktør i Monjasa. | Foto: Monjasa

Clerc og Carlsen

Torsdag var der årsdag og generalforsamling i Danske Rederier, hvilket affødte et par nyheder. 

F.eks. blev DFDS’ topchef, Torben Carlsen, valgt som ny formand for bestyrelsen i lobbyorganisationen efter Jacob Meldgaard, topchef i tankrederiet Torm. 

Til årsmødet deltog bl.a. Mærsks adm. direktør, Vincent Clerc, som udtalte sig om situationen mellem Kina og Taiwan. 

Budskabet var, at aggressiv politisk retorik fra vestlig side kan provokere Kina til at overfalde Taiwan, selv om Kina ikke ønsker at ændre status quo i øjeblikket. 

Vincent Clerc advarer: Vesten kan provokere Kina til at invadere Taiwan

Torben Carlsen er ny formand for Danske Rederier

Torben Carlsen, adm. direktør i DFDS og nyvalgt formand for Danske Rederier. | Foto: Dfds
Torben Carlsen, adm. direktør i DFDS og nyvalgt formand for Danske Rederier. | Foto: Dfds

Grønne ombygninger

Ingen uge uden fokus på shippings grønne omstilling.

Der er bred enighed om i industrien, at skibsfarten skal konvertere dele af den nuværende flåde til at kunne sejle på grønt brændstof. 

Men ifølge Man Energy Solutions vurdering er det under ti pct. af de 22.400 skibe, som i dag sejler rundt med en MAN-motor, som det kan betale sig at bygge om. Det skyldes, at mange af dem er små eller har gamle motorer, som ikke egner sig til ombygning.

Et andet benspænd for de grønne brændstoffer er tilgængeligheden af dem. Skibsejeren Eastern Pacific Shipping tøver derfor med at bestille skibe, der kan sejle på grøn metanol.

”Grunden til, at vi ikke er gået mere beslutsomt ind på metanol, er, at vi som uafhængig tonnageudbyder har svært ved at se tilstrækkelig tilgængelighed af grøn metanol i dag,” siger topchef Cyril Ducau, der har stået i spidsen for verdens største privatejede skibsejer siden 2018.

Skibsejer tøver med grøn metanol selv om store rederier går i den retning

De fleste skibe i den globale flåde er uegnet til grøn ombygning

Eastern Pacifics adm. direktør, Cyril Ducau. | Foto: Pr-foto
Eastern Pacifics adm. direktør, Cyril Ducau. | Foto: Pr-foto

Du kan også læse at..

Krav mod det krakkede rederi World Marine Offshore nærmer sig en halv milliard kr., tre bortførte søfolk fra Eagle Bulk er igen i sikkerhed, Hapag-Lloyd havde den mest lønsomme drift i første kvartal, Renault putter biler i containere, og endnu et skib grundstødte i Suez-kanalen.

Kravene mod World Marine Offshore nærmer sig en halv milliard kroner

Hapag-Lloyd slår rivalerne på driften

Pirater frigiver kidnappede søfolk fra Monjasa-skib

Grundstødt tørlastskib trukket fri i Suez-kanalen

Renault propper biler i containere for at undgå høje fragtpriser

Verdens femtestørste containerrederi Hapag-Llloyd opnåede en driftsmargin på 31,1 pct. | Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Verdens femtestørste containerrederi Hapag-Llloyd opnåede en driftsmargin på 31,1 pct. | Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også