Sidste uges vigtigste historier: Storfusion i krystalkuglen, Hafnia og regnskaber

TPM-konferencen er løbet af stablen med forudsigelser om en storfusion og nye meldinger fra topchefen i verdens største rederi, Søren Toft.
Foto: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix

Analytiker spår om stor containerfusion

Shippingfolk fra hele verden har i denne uge været samlet til konferencen TPM i Long Beach i Californien, hvor flere af branchens sværvægtere er kommet med markante udmeldinger.

Topchefen for verdens største containerrederi, MSC, Søren Toft, åbnede op om bruddet med Maersk i 2M-alliancen og ville ikke udelukke et lignende samarbejde med den danske containergigant i fremtiden.

Skilsmissen mellem Maersk og MSC fik den førende shippinganalytiker Lars Jensen til at spå om flere opbrud i de tre store container-alliancer. Samtidig kom han med den opsigtsvækkende forudsigelse, at det store tyske rederi Hapag-Lloyd og japanske ONE ”uundgåeligt” kommer til at fusionere. 

Konferencen bød desuden på nyt om salget af tyske DB Schenker, Flexports syn på Maersks såkaldte integrator-strategi og analytikere og rederiers syn på fremtiden, som måske er lysere end først antaget.

Foto: Hafnia
Foto: Hafnia

Hafnia vil ikke afvise russisk olie

Det store tankrederi Hafnia landede sidste år sit største overskud nogensinde, efter Ruslands invasion af Ukraine sendte fragtpriserne for tankskibe til vejrs.

Invasionen fik flere lande til at droppe import af olie fra Rusland, hvorfor olien skal transporteres over længere distancer. 

Desuden sagde flere rederier stop for den russiske olie af etiske årsager og af frygt for at blive fanget i nettet af sanktioner. 

Men ifølge Hafnias topchef, Mikael Skov, er selskabet i princippet åben for at sejle med russiske laster – så længe alle regler og sanktioner bliver overholdt.

Foto: Ty Stange/global Maritime Forum
Foto: Ty Stange/global Maritime Forum

Tankrederier kæmper videre

Efter lang tids tovtrækkeri om en mulig fusion mellem tankrederierne Euronav og Frontline slog Lars Barstad, adm. direktør for sidstnævnte selskab fast, at fusionen endegyldigt er af bordet. 

Meldingen kommer op til en ekstraordinær generalforsamling i belgiske Euronav, som den største aktionær i Euronav, CMB, har krævet for at få udskiftet bestyrelsen. 

Senere på ugen lød det fra Institutional Shareholder Services (ISS), at aktierådgiveren støtter den nuværende bestyrelse i den kommende magtkamp på generalforsamling i slutningen af marts.

Christian Charisius/AP/Ritzau Scanpix
Christian Charisius/AP/Ritzau Scanpix

Læs også om...

.... Hapag-Lloyd, der sender millioner i statskassen i Hamborg, men forventer lavere indtjening i år, medvind til tørlastoperatører, rederier der i stigende grad overholder tidsplanerne, indkøb af ”grønne” skibe og EU’s slækkede sanktioner mod lodser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også