ShippingWatch

Maersks havneselskab straffede ansatte efter kort strejke

De ansatte protesterede mod en forringet sundhedsforsikring og tilbageholdelse af løn. Derefter blev medarbejderne suspenderet i syv måneder.

Foto: APM Terminals

A.P.Møller-Mærsks havneselskab APM Terminals straffede i månedsvis en række ansatte i terminalen i Monrovia i det afrikanske land Liberia, efter at medarbejderne havde strejket i tre dage.

Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med ansatte og er i besiddelse af regeringsdokumenter, fredag.

De 24 ansatte protesterede mod en kraftigt forringet sundhedsforsikring og mod tilbageholdelse af løn, og efter strejken blev medarbejderne suspenderet i syv måneder af APM Terminals.

”Vi blev suspenderet med løn til at starte med, men efter fire-fem måneder lukkede de for vores løn i to-tre måneder,” oplyser Willie Gbappy, seniorelektriker hos APM Terminals, til Ekstra Bladet.

Først efter Liberias arbejdsministerium gik ind i sagen, fik medarbejderne lov at vende tilbage til deres job, da APM Terminals blev pålagt at byde de ansatte velkommen tilbage og forbedre deres sundhedsforsikring. Det viser regeringsdokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Da strejken ikke var varslet 48 timer før, som loven i Liberia kræver, blev fagforeningen for havnearbejderne også suspenderet i seks måneder af ministeriet.

Mærsk har ikke ønsket at lade sig interviewe af Ekstra Bladet, men har sendt et skriftligt svar med et referat af sagen, hvoraf det fremgår, at arbejdet med at forbedre sundhedsforsikringen stadig pågår.

Om de 24 ansatte skriver pressechef Signe Wagner til mediet, at de i dag er tilbage på arbejde i terminalen, og at de fortsat er tilknyttet en fagforening.

Tidligere har Ekstra Bladet også beskrevet, at APM Terminals i Monrovia systematisk har snydt med løn og ladet de ansatte arbejde under kritisable forhold på havnen i Monrovia. Flere af medarbejderne har fortalt om, at luften omkring havnen er fyldt med cementstøv, og at Mærsk har valgt at ignorere vigtige sikkerhedsforanstaltninger.

Mærsk har i den forbindelse bekræftet, at der har været ”uoverensstemmelser i havnen i Monrovia”.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Rusland og Ukraine ventes at underskrive aftal

Fagforening raser over britisk regerings fortsatte brug af P&O Ferries

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Både tørlast- og containerrater falder markant. Norsk lovforslag kan være i strid med EØS-aftale. USA vil indføre store bøder i krænkelsessager på skibe. Og DFDS vinder på produktionsboom i Tyrkiet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs