ShippingWatch

Forsvaret: Ni og ikke otte personer befandt sig formentlig ombord på fartøj i Guinea

Videomateriale og afhøringer får Forsvaret til at opjustere, hvor mange formodede pirater der befandt sig om bord på fartøj i Guinea.

Foto: Petros Karadjias/AP/Ritzau Scanpix

Forsvaret vurderer, at der var ni og ikke otte formodede pirater om bord på det fartøj, som blev standset af besætningen fra fregatten "Esbern Snare".

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Ændringen sker på baggrund af yderligere gennemgang af videomateriale fra fregattens helikopter samt informationer fra de tilfangetagne pirater.

"Besætningerne om bord på "Esbern Snare" og i helikopteren vurderede indledningsvis ud fra helikopterens videomateriale, at der var tale om otte pirater. Det er den efterfølgende nærmere gennemgang af materialet, som nu har vist, at det er sandsynligt, at der har været ni pirater om bord," oplyses det i pressemeddelelsen.

Standsningen af fartøjet fandt sted i Guineabugten 24. november.

Ud af de altså nu ni personer, der befandt sig om bord på fartøjet, døde fire som følge af skududveksling med besætningen fra "Esbern Snare".

Derudover overlevede fire personer. Ingen danskere kom til skade.

De fire overlevende blev 25. november varetægtsfængslet in absentia - altså uden at være til stede - i 13 dage ved et grundlovsforhør i Københavns Byret.

Ifølge Forsvaret har de fire overlevende personer, efter de blev frihedsberøvet 24. november, fortalt, at der var en niende person om bord på piratfartøjet.

Efter oplysningen afsøgte frømændene, skibets helikopter og personel om bord på "Esbern Snare " vandet omkring det forliste fartøj i op mod fem timer med blandt andet projektører og termiske kameraer. Det lykkedes dog ikke at finde vedkommende.

Identiteten på den niende person kender Forsvaret ikke.

Forsvaret ved heller ikke, hvornår vedkommende er faldet over bord fra fartøjet, som Forsvaret formoder, at den pågældende er.

Esbern Snares tilbageholdte pirater kan ende for en domstol i Nigeria, Ghana eller Togo

Norge og Sverige har ingen planer om at sende krigsskibe til Guineabugten

Esbern Snares ildkamp i Guinea kan besværliggøre piratindsats 

Mere fra ShippingWatch

Sorte selskaber bag pensionsbranchens grønne milliarder

Flere pensionsselskaber har talt olieselskaber som BP, Shell og Halliburton med i de 248 mia. kr., branchen har meldt ind som "grønne investeringer" til regeringens klimapartnerskab for finanssektoren. "Vanvittigt," lyder det fra kritiker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs