ShippingWatch

Svitzer lander langvarig aftale med LNG-selskab

Maersks slæbebådsrederi Svitzer indgår en tiårig aftale i Filippinerne. Svitzer skal levere slæbearbejde og andre services til en flydende gasterminal.

Foto: Hauke-Christian Dittrich/AP/Ritzau Scanpix

Det Maersk-ejede slæbebådsselskab Svitzer har skrevet under på en langvarig charterkontrakt med gasselskabet FGEN LNG.

Svitzer skal levere slæbebåds-services og andre støttefunktioner til FGEN LNG's flydende naturgasterminal Interim Offshore LNG Terminal i Filippinerne, skriver rederiet i en meddelelse.

Det er Svitzer AMEA (Asia, Middle East and Africa, red.), der har landet kontrakten, der indtil videre løber i 10 år og dækker fire slæbebåde.

"Vores to selskaber deler mange af de samme værdier, og hos Svitzer ser vi frem til at samarbejde med FGEN LNG om at sikre Filippinernes energiforsyning og at være en del af landets grønne overgang," siger Svitzer AMEA's managing director Nicolai Vinther Friis i meddelelsen.

Arbejdet ventes at begynde i tredje kvartal 2022, og det Maersk-ejede selskab vil inden da hyre 72 søfarende og fem landbaserede ansatte, som alle bliver fundet lokalt i Filippinerne.

Svitzer rykker regionalt hovedkontor til Panama

Svitzer tager hul på nyt kapitel i arbejdet med fjernstyret slæbebåd 

Svitzer er begyndt på 2021 med flere spørgsmål end svar 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs