ShippingWatch

DFDS udskyder opstart af sejlads med Oslobådene

Færgerederiet DFDS udskyder opstarten af sejlads med færgerne fra Oslo til København til juli.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Det bliver først til juli, at man igen kan sejle med DFDS' Oslobåde mellem Danmark og Norge.

Det oplyser rederiet på sin hjemmeside.

Ruterne har været suspenderet på grund af de mange rejserestriktioner under coronapandemien, men fra henholdsvis 2. og 3. juli er det igen muligt at sejle med Pearl Seaways og Crown Seaways mellem Oslo og Frederikshavn.

Det er omkring tre uger senere, end det oprindeligt var planlagt.

"Tilbage i april kommunikerede vi ud, at vi håbede at kunne sejle igen fra 7. juni, men på grund af de igangværende rejserestriktioner er vi igen nødt til at udskyde frem til starten af juli," siger Kim Heiberg, Route Director hos DFDS, i en meddelelse.

De to færger vil derfor fortsat være lagt op frem til juli.

Besætningsmedlemmer og landbaseret personale fra skibene er også fortsat tilknyttet støtteordninger fra den danske regeringen under pandemien, og de bliver kaldt tilbage på arbejde, når opstarten af ruterne skal forberedes, oplyser DFDS.

DFDS indgår aftale med konkurrent på Den Engelske Kanal - udelukker Irish Ferries 

Mere fra ShippingWatch

Tradelens håber snart at få store Maersk-rivaler endeligt ombord

Hapag-Lloyd og ONE glimrer ved deres fravær på den digitale platform Tradelens, selvom de for to år siden meddelte, at de ville gå med. "Vi er håbefulde om, at de meget snart vil tilslutte sig," siger Tradelens-chef Mike White. Hapag-Lloyd venter at træffe en endelig beslutning inden længe.

Scandlines henter ny topchef fra bryggeri

Scandlines skifter ud på topchefsposten. Efter mere end ti år i spidsen for rederiet stopper Søren Poulsgaard Jensen som adm. direktør. Afløseren er hentet i Royal Unibrew.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs