ShippingWatch

Hapag-Lloyd placerer kæmpe ordre på nye containere

Containerrederiet Hapag-Lloyd forsøger at imødekomme den store containermangel og placerer derfor en af sine største ordrer nogensinde på nye containere.

Foto: Hapag-Lloyd Logimatic

Flaskehalse præger de globale logistikkæder i øjeblikket, og et af problemerne er mangel på containere til at fylde på skibene. Udviklingen får nu rederiet Hapag-Lloyd til at placere en af sine største ordrer på nye containere nogensinde.

Bestillingen lyder på ikke mindre end 150.000 nye tyvefods (TEU) tørlast og kølecontainere, samt 8000 TEU specialcontainere. Det udgør en investering på ca. 550 mio. dollar, oplyser rederiet onsdag.

Manglen på containere er opstået under coronapandemien. I flere af de store containerhavne rundt om i verden er der store flaskehalse, hvor skibe ligger i kø for at komme ind og forsinker rundturene på rederiernes ruter.

Det betyder også, at der kommer færre tomme containere tilbage til Asien, hvorfra de store eksportmængder sejles fra - ikke mindst til Europa og Nordamerika. Derfor er der brug for flere containere end normalt for at flytte den samme transportvolumen, skriver Hapag-Lloyd.

Nogle af de mange containere, som rederiet har bestilt, er allerede blevet leveret i år og integreret ind i flåden, men hovedparten vil blive leveret af kinesiske producenter i de kommende måneder og før udgangen af 2021.

"Containershippingindustrien oplever i øjeblikket en hidtil uset efterspørgsel, som har ført til mangel på containere over hele verden. Med den seneste containerordre bidrager Hapag-Lloyd til indsatsen for at lette den nuværende situation og vil være i stand til at tilbyde sine kunder en meget bedre service," siger administrerende direktør Rolf Habben Jansen fra Hapag-Lloyd i meddelelsen.

Maersks position som verdens største er ved at lakke mod enden 

Den amerikanske containerimport fra Fjernøsten er fordoblet

 

Mere fra ShippingWatch

CMA CGM forventer kraftigt fald i fragtraterne

Udsigterne for containermarkedet ser noget mere dystre ud i den kommende tid, vurderer franske CMA CGM. Containerrederiet noterede dog stadig vækst på både top- og bundlinje i tredje kvartal.

Ugens bedste på ShippingWatch

EU kæmper om at blive enig om et prisloft på russisk olie. Containerraterne er faldet gennem gulvet. Ny kritik af CII-indekset. Og så er Carsten Mortensen på vej med ny shippingfond.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs