
En besætning på fem mand kan vende hjem, efter at de har opholdt sig på tankskibet "MT Iba" i 43 måneder, skriver Jyllands-Posten.
Besætningen har været i en klemme, fordi ejeren Alco Shipping Services fik pengeproblemer for nogle år siden og derfor ikke har betalt løn i 32 måneder. Men hvis besætningen forlod skibet uden bemanding kunne de efter international regler blive straffet.
Ifølge Jyllands-Posten er fartøjet blot et af de i alt 120 skibe, som er blevet efterladt i internationale farvande over de seneste år. Eftersom mange skibe sejler under bekvemmelighedsflag, er der ingen myndighed, som kan tvinge ejerne til at tage ansvar, mens besætningerne ofte først vil gå fra borde, når de har fået deres løn.
For besætningen på MT IBA var det et held, at ejeren gerne ville sælge skibet og derfor var indstillet på at forhandle. Parterne har indgået et forlig på 165.000 dollar.
Kina vil give plads til enkelte australske kullaster af hensyn til strandede søfolk
Shipping-sværvægtere går sammen om at løse krise med strandede søfolk