ShippingWatch

Tidligere Maersk Growth-direktør vil skabe milliardfond

Maersk Growths tidligere chef Sune Stilling har forladt Maersk for i stedet at skabe en international venturefond, der skal investere i transport- og logistikselskaber. "Jeg kan sagtens se for mig, at vi kan skabe en fond med en milliard dollar i kapital," siger han til Børsen.

Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

En af nøgleprofilerne bag det nye Maersk med Søren Skou i spidsen forlader nu Danmarks største selskab for at skabe en ny international venturefond.

Det skriver dagbladet Børsen.

Sune Stilling, der siden 2017 har anført Maersks investeringsarm Maersk Growth, har forladt selskabet for at forfølge ambitionen med arbejdstitlen "Aviato", der skal være en uafhængig investeringsfond, som skal støtte selskaber med idéer inden for transport og logistik.

"Det nye projekt er stadig på tegnebrættet. Men jeg tror, man kan skabe en fond, der bredt investerer i forsyningskædesektoren - af en størrelse, der ikke er set før i Danmark. Vi taler om en industri, hvor der er flere nuller på tallene end i mange andre sektorer, og jeg kan sagtens se for mig, at vi kan skabe en fond med en milliard dollar i kapital," siger Sune Stilling til Børsen.

Sune Stillings baggrund er erfaringen fra Maersk Growth, som han i 2017 ledte fra et tomt skrivebord til 23 førstegangsinvesteringer og medvirken i ti større finansieringsrunder for porteføljevirksomheder.

Det er endnu uvist for alle andre end Sune Stilling, hvor pengene til den nye ambition skal komme fra. Han afslører dog, at en række investorer, der deler hans vision, er klar med risikovillig kapital.

Maersk skyder penge i dansk startup

Maersks ventureselskab får ny chef

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere