ShippingWatch

Nordic Shipholding har tæt på fordoblet omsætningen efter oliepriskrig og corona

Udbruddet af coronavirus har sammen med oliepriskrigen påvirket efterspørgslen positivt for Nordic Shipholding, der derfor har løftet omsætningen fra raterne markant.

Foto: PR / Nordic Shipholding

Nordic Shipholding, der ejer og udlejer fem tankskibe, har i første halvår kunne lukrere på oliepriskrigen, mens også udbruddet af corona har påvirket efterspørgslen fordelagtigt.

Det fremgår af rederiets regnskab for første halvår, der blev offentliggjort lørdag.

TCE-omsætningen (time charter equivalent) steg i andet kvartal til 9,7 mio. dollar mod 5 mio. dollar i samme kvartal sidste år, mens den for første halvår endte på 19,4 mio. dollar mod 12,2 mio. dollar i første halvdel af 2019.

"De meget høje TCE-rater stammer fra den kortvarige stigning i efterspørgslen efter tonnage forårsaget af covid-19-pandemien, og oliepriskrigen, der startede i første kvartal 2020, har positivt påvirket indtjeningen i første halvår af 2020," skriver Nordic Shipholding i regnskabet.

Driftsresultatet (ebit) landede på 3,1 mio. dollar mod et underskud i andet kvartal sidste år på 0,4 mio. dollar. I første halvår endte det på 7,9 mio. dollar mod 1,5 mio. dollar i samme periode sidste år.

På bundlinjen blev det samlet set til et overskud på 2 mio. dollar både før og efter skat mod et underskud sidste år på 1,7 mio. dollar også før og efter skat og et overskud for første halvår på 5,7 mio. dollar mod et underskud i første halvår sidste år på 1,3 mio. kr.

Nordic Shipholding kunne sidste uge igen præsentere en prognose for 2020, efter at de tidligere forventninger blev suspenderet på grund af coronavirus.

Selskabet venter nu en TCE-omsætning (time charter equivalent) på 28-31 mio. dollar i år – hvis alle selskabets fem skibe forbliver i drift.

Derudover sigter selskabet efter et driftsresultat før af- og nedskrivninger (ebitda) på 14-17 mio. dollar, mens resultatet før skat ventes at ramme 2,5-5,5 mio. dollar.

Stolt Tankers køber fem kemikalietankskibe

Hafnia investerer millioner i metanol-projekt: "Vi vil gerne sætte en retning"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere