ShippingWatch

Trump tænker ikke på en handelsaftale fase 2 med Kina

Ifølge USA's præsident Donald Trump er der ikke umiddelbar udsigt til en opfølgning på den delvise handelsaftale mellem USA og Kina.

Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er ikke umiddelbar udsigt til en opfølgning på den delvise handelsaftale mellem USA og Kina, som de to lande underskrev i begyndelsen af 2020.

Det erklærede USA's præsident, Donald Trump, på et møde med jounalister i præsidentens fly, Air Force One.

"Det er ikke noget, jeg tænker på lige nu," svarede Donald Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters på spørgsmålet om en mulig opfølgning til den delvise handelsaftale, fase 1.

Og udbruddet af coronavirusset er anledningen til præsidentens afvisning.

"Relationerne til Kina er blevet svært belastet. De kunne kunne have stoppet pesten, de kunne have stoppet den. Men de stoppede den ikke," sagde Trump ifølge Reuters.

Handelsaftalen fase 1, som den kinesiske vicepremierminister Liu He og Donald Trump i det Hvide Hus i Washington satte pen på papir, vurderedes mest af alt som et positivt skridt, fordi den afspændte forholdet mellem de to lande og beredte vejen til yderligere forhandlinger, da selve aftalens indhold langt fra løser alle de udfordringer, de to lande har med hinanden, eller fjernede al straftolden på hinandens varer.

Derfor skiftede fokus hurtigt til de kommende forhandlinger om en større fase 2-aftale. En aftale, som Donald Trump dengang meldte ud, næppe vil blive klar før det kommende præsidentvalg i USA til november.

Fase 1-aftalen annullerede annoncerede toldsatser på nye varer for 1 20 mia. dollar, og annoncerede forhøjelser af eksisterende satser. Yderligere halveredes tolden på varer fra Kina for 1 20 mia. dollar til 7,5 pct.

Kina lovede samtidig at købe yderligere amerikanske varer for 200 mia. dollar over to år i forhold til 20 1 7, da Kina importerede varer fra USA for 1 30 mia. dollar. De 77 mia. dollar ekstra skal indkøbes i 2020, mens 1 23 mia. dollar skal lægges oveni til næste år. Der vil være tale om både industrivarer, landbrugsvarer, energi og serviceydelser.

Kina lovede desuden at forbedre beskyttelsen af amerikanske virksomheders intellektuelle rettigheder, ligesom de to parter blev blevet enige om en mekanisme til at løse uenigheder på valutaområdet. Endelig vil Kina på forskellig vis åbne op for amerikanske aktører på området for finansielle ydelser.

USA langer ud efter Kina

Trump afviser melding om droppet handelsaftale

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere