ShippingWatch

PIL-skib angrebet af pirater – fem kidnappet

Et skib fra containerrederiet PIL er torsdag blevet angrebet af pirater ud for Benin. Rederiet bekræfter hændelsen over for medie.

Foto: PR / PIL

Fem søfolk er blevet kidnappet, efter pirater torsdag angreb et af containerrederiet PIL's skibe.

Ifølge sikkerhedsselskabet Dryad Global fandt hændelsen sted ud for Benin, hvor skibet Kota Budi torsdag blev bordet af bevæbnede mænd. De har kidnappet fem besætningsmedlemmer fra Kina.

PIL bekræfter hændelsen over for branchemediet Tradewinds.

"Fem kinesiske besætningsmedlemmer, heriblandt styrmanden, blev taget fra skibet og formodes kidnappet," lyder det i en kommentar.

De resterende 15 besætningsmedlemmer er i sikkerhed ifølge rederiet.

Skibet Kota Budi er bygget i 2013 og sejler på Singapore-flag.

Hændelsen sker samtidig med et andet piratangreb i området torsdag, hvor ni besætningsmedlemmer blev rapporteret kidnappet fra et af BW Offshores skibe ud for Benins naboland Nigeria.

Pirater kidnapper ni fra BW Offshores fartøj ud for Nigeria

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere