ShippingWatch

A.P. Møller Fonden udnævner ny direktør

A.P. Møller Fonden har fundet en ny direktør, da den nuværende chef, Henrik Tvarnø, går på pension. Valget er faldet på en tidligere borgmester i Frederiksberg Kommune.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla er formand i A.P. Møller Fonden. Foto: Gregers Tycho

A.P. Møller Fonden har udnævnt Mads Lebech som ny direktør.

Han afløser Henrik Tvarnø, der går på pension ved udgangen af september, fremgår det af en pressemeddelelse fredag.

"Jeg vil gerne på egne og bestyrelsens vegne takke Henrik for en stor og vigtig indsats. Henrik har ledet fonden i en periode, hvor fondens projekter – små som store – er blevet implementeret på fornem vis," siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der er formand for fonden, i meddelelsen.

"Vi glæder os til at byde Mads Lebech velkommen. Jeg har stor tillid til, at Mads Lebech med sin baggrund kan tilføre nyt blod til fonden," lyder det også.

Mads Lebech er 52 år, og han har tidligere været borgmester i Frederiksberg kommune.

Han har også tidligere været direktør for blandt andet Industriens fond - en stilling han forlod til fordel for direktørposten hos Tryghedsgruppen, som han kun nåede at udfylde i få måneder.

Mads Lebech er desuden medlem af flere bestyrelser. Han er eksempelvis næstformand for bestyrelsen i Tivoli og By & Havn. Han starter som direktør for A.P. Møller Fonden den 15. august.

A.P. Møllers forskningscenter åbner dørene for nye partnere

Fem profiler præger bestyrelserne i danske shippingselskaber

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere