Fem profiler præger bestyrelserne i danske shippingselskaber

Tidligere og nuværende rederibosser og shipping-advokat optræder i flere fremtrædende bestyrelser i det danske shippingmiljø. ShippingWatch bringer her et overblik over de største profiler på topposterne.
Foto: PR/Casper Holmenlund Christensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: PR/Casper Holmenlund Christensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Tidligere topchefer og velkendte navne indtager på kryds og tværs indflydelsesrige poster i bestyrelseslokalerne i det danske shippingmiljø.

Det viser en kortlægning af bestyrelserne hos nogle af Danmarks mest fremtrædende selskaber i det blå erhvervsliv, som ShippingWatch har foretaget.

Særligt fem navne går igen på vigtige poster. Flere har endda fælles møder i kalenderen, da de er med i de samme bestyrelser.

Repræsentanter fra eksempelvis Mærsk-familien, som sidder i bestyrelsen i mange af de selskaber, som familien ejer, er ikke medtaget i overblikket.

Heller ikke USTC-ejer Torben Østergaard-Nielsen, der foruden poster hos flere selskaber i koncernen, er med i bestyrelsen hos værftet Fayard og leverandøren Bawat.

Klaus Nyborg

Foto: Jon Norddahl/Norden
Foto: Jon Norddahl/Norden
 

I de sidste godt otte år har den tidligere Pacific Basin-topchef Klaus Nyborg været en del af bestyrelsen hos Torben Østergaard-Nielsens United Shipping & Trading Company. Siden 2014 som formand for bestyrelsen.

Klaus Nyborg sidder på samme post hos tørlast- og tankrederiet Norden. Hos Danmarks næststørste rederi DFDS er han næstformand.

Han er desuden formand for leverandøren af ballastvandsystemer Bawat. Ifølge sin Linkedin-profil er Klaus Nyborg også formand for investeringskomiteen hos Navigare Capital Partners.

  • Formand for Norden
  • Formand for United Shipping & Trading Company (USTC) og herunder næstformand for Bunker Holding, Uni-Chartering og Uni-Tankers
  • Formand for Bawat
  • Næstformand for DFDS

Peter Appel

Foto: PR
Foto: PR
 

Shipping-advokaten Peter Appel blev for nylig udpeget som ny formand for det fynske værft Fayard, hvor han afløser Henrik Thal Jantzen.

Appel sidder også for bordenden i bestyrelsen hos tørlastselskabet Clipper Group med hovedkontor i København.

Sidste år indtrådte han i bestyrelsen hos Torben Østergaard-Nielsens USTC-koncern med poster i bl.a. Bunker Holding og flere datterselskaber.

  • Formand for Clipper Group A/S
  • Formand for Fayard
  • Bestyrelsesmedlem i USTC, herunder medlem af bestyrelsen for Bunker Holding, Uni-Chartering, Uni-Tankers, SDK
  • Bestyrelsesmedlem for Bimco Informatique, der er ejet af shippingorganisationen Bimco

Tommy Thomsen

Foto: PR/Lauritzen Fonden
Foto: PR/Lauritzen Fonden
 

I godt halvandet år har Tommy Thomsen været topchef for Lauritzen Fonden, som er hovedejer for de danske rederier DFDS og J. Lauritzen. For sidstnævnte er han formand for bestyrelsen.

Den tidligere Clipper- og Nordic Tankers-CEO er også formand for Den Danske Maritime Fond.

Tommy Thomsen har også flere maritime poster udenfor Danmark. Han er bestyrelsesmedlem i Singapore-terminalselskabet PSA International og er medlem af Panama-kanalens Advisory Board.

I Danmark er han også formand for CW Obel, der blandt andet ejer entreprenørvirksomheden Semco Maritime.

  • Formand for Den Danske Maritime Fond
  • Formand for J. Lauritzen
  • Investor og medlem af Supervisory Board for Portchain

Claus Hemmingsen

Foto: Casper Holmenlund Christensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Casper Holmenlund Christensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
 

Claus Hemmingen stoppede sidste sommer i A.P. Møller-Maersk, hvor han startede som shippingelev i 1981.

Hemmingsen er fortsat aktiv i Maersk Drilling, hvor han er formand. Efter sit stop som vicetopchef i Maersk er han indtrådt i bestyrelsen hos A.P. Møller Holding samt A.P. Møller Fonden.

I de sidste tre år har Claus Hemmingsen været formand for DFDS, som han indtrådte i bestyrelsen hos i 2012. Han har også tidligere været formand for Danske Rederiers bestyrelse.

Claus Hemmingsen er netop blevet valgt til bestyrelsen hos Global Maritime Forum, som blandt andet Getting to Zero og Poseidon Principles udspringer af.

  • Formand for DFDS
  • Formand for Maersk Drilling
  • Bestyrelsesmedlem i A.P. Møller Holding
  • Bestyrelsesmedlem i A.P. Møller-Fonden
  • Bestyrelsesmedlem i Global Maritime Forum

Kristian Mørch

Foto: PR/Odfjell
Foto: PR/Odfjell
 

Odfjell-topchefen Kristian Mørch sidder på to fremtrædende poster i det danske shippingmiljø.

Mørch blev sidste år udnævnt til formand for Mærsk-familiens skibsmægler Maersk Broker, hvor han afløste Ane Uggla, der trådte helt ud af bestyrelsen.

Han er også at finde i bestyrelsen hos J. Lauritzen, hvor han er næstformand.

Siden 2015 har han været topchef for norske Odfjell med kemikalietankskibe og terminaler. Han kom til fra Clipper Group, hvor han var partner og group CEO.

  • Formand for Maersk Broker
  • Næstformand for J. Lauritzen

Peter Appel bliver formand i Fayard

Claus Hemmingsen får plads i bestyrelsen i Mærsk-familiens holdingselskab

Ane Uggla stopper i Maersk Brokers bestyrelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også