Hver anden time bliver elevatoren op til Anglo-Easterns hovedsæde på 248 Queens Road East i Hongkong sprittet grundigt af.

Alle går med mundbind. Der arbejdes på skiftehold på kontoret. Møderne er skåret ned til et minimum, og det er ikke muligt for de ansatte at bevæge sig mellem de otte etager, hvor et af verdens største ship management-selskaber har adresse.

Hongkong er ellers ikke hårdt ramt, lyder det fra adm. direktør Bjørn Højgaard. Men måske skyldes det netop de skrappe forholdsregler, som alle nærmest automatisk tog på sig i starten af februar, da coronaalarmen lød i Kina.

For Hongkong var der allerede i 2003, da sars brød ud, og de fleste ved, hvad de skal gøre.

Gennem personlige interviews med nøglepersoner fra verdens vigtigste shippinghubs sætter ShippingWatch spot på cronavirus og konsekvenserne.

Dels hvad det betyder økonomisk for virksomheden og den industri, den arbejder indenfor. Dels hvordan corona har forandret hverdagen på kontoret eller på skibene. Og endelig hvordan corona har vendt rundt på dagligdagen i verdens maritime hubs.

Første nedslag er Hongkong.

Anglo-Eastern og ship management-industrien

Fra sit hovedkontor i Hongkong fortæller Bjørn Højgaard, at Anglo-Easterns helt store udfordring lige nu er at få skiftet besætning på de 600 skibe, selskabet har i management.

"Eller i det hele taget at få folk ud til skibene, inspektører ind til værfter for at gennemføre dockings, og at få reservedele og service frem til værfterne, når der er brug for det. Værfterne kører stadig med under halvdelen af kapaciteten. Vi har 25 kontorer verden over, så situationen bliver kun sværere, som virus spreder sig," fortæller Bjørn Højgaard.

"Vi arbejder sammen med branchefolk for at få vedtaget regler, så vores folk kan komme frem, især til skibene, hvor situationen bliver mere og mere uholdbar, for hver dag der går. Normalt skifter vi 120 besætningsmedlemmer ud hver dag. Det kan vi ikke nu. 10-15 pct. af besætningerne har allerede været ude for længe," siger han.

Flagstaterne dispenserer for udskiftningen af besætningen, ligesom at klassifikationsselskaberne går med til at udskyde værftsophold.

"Men myndighederne skal tage det alvorligt, for vi skubber det hele foran os, og forsyningskæden kommer under pres. Der skal åbnes op for søfolk inden for få uger," siger Bjørn Højgaard, der også er formand for Hongkongs rederiforening.

Hovedkontoret er ikke det samme

Arbejdsdagen i Anglo-Easterns hovedkontoret er ikke den samme som tilbage i januar.

Alle har masker på i løbet af dagen, både når man arbejder for sig selv, og når man mødes med andre. De formelle møder holdes på et minimum, og medarbejderne må ikke bevæge sig på tværs af de otte etager, der udgør hovedkontoret.

"Jeg synes, det fungerer. Det var tydeligt at se, at mange havde oplevet sars, inklusiv mig selv i øvrigt. Men de fleste satte ting i gang af sig selv, fordi de kunne huske, hvad man gjorde tilbage i 2003, hvor sars brød ud," fortæller Bjørn Højgaard.

"Besøgende bliver undersøgt, og de får taget temperaturen, inden de kommer ind, og de må ikke have været i et af de kritiske områder for nylig. De skal underskrive en erklæring om det for at komme ind i bygningen. Elevatoren bliver sprittet fuldstændigt af hver anden time, og alle bærer masker. Når der kommer medarbejdere tilbage fra værftsbesøg, kommer de automatisk i karantæne," forklarer han.

Lige nu er der 50 hjemme i karantæne.

Sars gav Hongkong modstandkraft

Lige nu er en af bekymringerne, at der er en del personer på vej tilbage til Hongkong fra Europa som en konsekvens af, at de europæiske lande lukker ned, lyder det fra CEO'en, da nogle af dem utvivlsomt vil bære corona med sig.

Ellers ser byen med de 7,5 mio. indbyggere ud til at have klaret sig relativt godt igennem de seks uger, som coronakrisen indtil videre har varet. Skoler og universiteter er lukket ned, men folk kan stadig gå på barer og restauranter.

Men alle passer på og er forsigtige. Bl.a. i metroen kan man se, at de lokale kan bevare balancen uden at holde fast ved noget, da det er en af måderne at undgå smitte på, fortæller Bjørn Højgaard.

"Sars sidder dybt i mange herude. Man rører ikke ved noget. Man undgår tætpakkede lokaler. Store sportbegivenheder er aflyst. Folk holder sig mere væk fra byen. Mange flere, end jeg tidligere har oplevet, går tur i bjergene i weekenden."

Hvordan bliver konsekvenserne generelt set?

"Alle kommer til at mærke det i et eller andet omfang, afhængigt af, hvilket segment du arbejder i. Værst er det for krydstogtrederierne og dem, der sejler med passagerrer. Så kommer containerrederiene og herefter alle de andre," slutter Bjørn Højgaard.

Hapag-Lloyd regner med at tjene færre penge på grund af coronavirus

Rederier kan miste op til 10 pct. af indtjeningen i 2020