ShippingWatch

Vestager godkender igen Femern-støtte trods klager fra færger

Efter en ny undersøgelse godkender EU-Kommissionen igen statsstøtte til den faste forbindelse over Femern Bælt. Den første godkendelse blev annulleret, efter Scandlines og Stena valgte at klage over afgørelsen.

Foto: JOHN THYS/AFP / AFP

Mens EU-Kommissionen i disse dage hastebehandler sager om statsstøtte som følge af coronavirus, har spørgsmålet om statslig støtte til den faste forbindelse over Femern Bælt ikke været en dag til dag-sag.

Fredag meddeler EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, at den offentlige finansiering af forbindelsen er i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler.

Det er sket efter en ny gennemgang af den økonomiske model.

Vestager nåede frem til samme konklusion i 2015.

Dengang valgte de to færgeselskaber Scandlines og Stena at klage over afgørelsen. I 2018 førte det til, at EU-Domstolen i Luxembourg dømte, at afgørelsen fra EU-Kommissionen skulle annulleres.

Det var nødvendigt med en grundigere undersøgelse af finansieringen. Den har eksperter på Vestagers kontor nu afsluttet, og de når frem til samme konklusion:

Finansieringen med statslig støtte til den faste forbindelse er godkendt.

EU-Kommissionen genåbner statsstøttesag mod Femern

Her er rapporten, der sår tvivl om Femern

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere