ShippingWatch

Jesper Lok er ny formand i Esbjerg-rederi

Esbjerg-rederiet World Marine Offshore henter ny bestyrelsesformand i skikkelse af Jesper Lok. Den nye formand har en fortid i bl.a. Maersk og J. Lauritzen.

Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix
Jesper Teddy Lok er ny bestyrelsesformand for World Marine Offshore. Foto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix

Bestyrelsesformanden for det esbjergensiske rederi World Marine Offshore hedder i fremtiden Jesper Teddy Lok, skriver Jydskevestkysten.

Den 51-årige nye formand sidder i forvejen for bordenden i dagligvarekoncernen Dagrofa og har tidligere været adm. direktør i DSB, men han har også lang erfaring fra den maritime sektor hos Maersk og J. Lauritzen, ligesom han også stod i spidsen for den forrige regerings blå vækstteam.

Hos World Marine Offshore, der transporterer mandskab og gods til og fra havvindmølleparker og andre offshore installationer, forventer man at få glæde af hans erfaring fra markeder med shipping.

"Offshore-vindmarkedet er blevet en global industri, og med hurtig vækst vil Jespers rolle være med til at støtte og fremskynde udviklingen af World Marine Offshores næste skridt i den globale ekspansion," oplyser rederiets daglige ledelse med Lars Christian Zøhner og Peter Lykke-Kjeldsen i spidsen til Jydskevestkysten.

Dansk topchef for DP World-rederier opfordrer til mere konsolidering

Dansker vil gøre DP World-rederier til en af energikæmpernes foretrukne partnere

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere