ShippingWatch

Maersk-chef: Omkostningen for vores besætninger er høj

Chefen for Marine HR hos Maersk, Niels Bruus, lægger op til at "vende hver en sten" for at få udgifterne til rederiets besætninger gjort konkurrencedygtige, skriver Søfart. Maersk afviser, at der er tale om et oplæg, der alene handler om at sænke lønnen.

Foto: Stine Rasmussen/JPA

Niels Bruus, der er Maersks chef for uddannelse, rekruttering og fastholdelse af søfolk lægger i et interview med Søfart op til, at der skal træffes tunge beslutninger for at bringe rederiets udgifter til besætningerne tættere på konkurrenternes.

"Vi må erkende, at vores konkurrencedygtighed er under pres. Vores omkostninger til skibsbesætninger ligger relativt set 25 pct. over vores konkurrenters," siger han bl.a. og fortsætter:

"Vi bruger 500 mio. dollars om året på driften af vores besætninger, og hvis vi skulle drive vores besætninger på samme måde som vores konkurrenter gør, så ville vi spare ca. 80 eller 90 mio. dollars på driftsbudgettet hvert år. Denne omkostningsforskel må og skal vi gøre noget ved. Det kommer til at stå øverst på min agenda i det kommende år."

Ifølge HR chefen handler det om at "vende hver en sten," og Maersk forklarer over for ShippingWatch, at der ikke er tale om et udspil, der alene handler om lavere løn, men at der lægges op til at justere, der hvor det er muligt som på vagtskemaer og arbejdsbetingelser i det hele taget.

Maersk rekrutterer primært sine kadetter fra Danmark og Indien.

Ifølge Maersk skal udmeldingerne ses i sammenhæng med de effektiviseringer, der løbende finder sted hos rederiet.

Rederiet bekræfter dog citaterne fra Niels Bruus over for ShippingWatch.

Maersk får overskud på 154 mio. dollar efter "solid fremgang" 

Containerindustrien er ved at finde en bæredygtig formel 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs