ShippingWatch

Heavy lift-rederi tester biobrændstof på offshoreskib

Hollandske Jumbo tester biobrændstof på et offshoreskib i Nordsøen. Brændstoffet er udviklet af Goodfuels, som anslår, at det kan reducere CO2-udledningen markant.

Foto: PR-foto

Det hollandske heavy lift-rederi Jumbo Maritime har indledt et forsøg, hvor rederiet tester biobrændstof på et offshoreskib for at sænke CO2-udledningen.

Det oplyser Jumbo Maritime i en meddelelse.

Brændstoffet er udviklet af producenten GoodFuel og kan ifølge selskabet reducere udledningen af CO2 med mellem 80 og 90 pct. fra brønd til skrue sammenlignet med fossile brændstoffer.

Jumbo betegner testforsøget som et "stort skridt" i rederiets bestræbelser på at opnå en mere bæredygtig flåde. Skibet, som testforsøget baseres på, skal operere i Nordsøen.

Også danske Norden og franske CMA CGM har testet brændstof udviklet af Goodfuels.

Maersk vil teste biobrændstof på stort containerskib

CMA CGM vil teste biobrændsel med Ikea

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere