
Dryships græske topchef har købt de resterende aktier i skibsejeren Dryships og piller nu selskabet af børsen i New York.
CEO og storaktionær George Economou fik mandag godkendt sit købtilbud på 76 mio. dollar og bliver dermed eneejer gennem sit selskab SPII Holdings.
Dryships ejer både tørlast- og tankskibe samt tankpoolen Heidmar, som blev opkøbt i juni. Tidligere har selskabet også haft aktiviteter inden for offshore.
Dryships har levet en omtumlet tilværelse på børsen i New York, siden selskabet blev noteret i 2005.
Undervejs har flere investorer tabt store summer på den volatile shippingaktie, som har oplevet usædvanligt store udsving. Men nu bliver selskabet igen privatejet af topchef George Economou, soms stiftede selskabet i 2004.