ShippingWatch

Irak afviser forbindelse til skib tilbageholdt af Iran

Iran siger, at der er tale om et irakisk olietankskib, som elitesoldater søndag tilbageholdte i Den Persiske Bugt. Men Iraks olieministerium afviser, at det er forbundet med skibet.

Foto: /Ritzau Scanpix/AFP/Atta Kenare

Iran har tilbageholdt et olietankskib i Den Persiske Bugt, fordi skibet ifølge Iran var i færd med at smugle olie til flere arabiske stater. Ifølge Iran er der tale om et irakisk skib, men fra det irakiske olieministerium afviser man kategorisk enhver forbindelse til skibet, skriver Reuters.

"Olietankskibet, der blev opbragt onsdag for at smugle iransk brændstof til andre lande, var et irakisk skib," meddeler det iranske nyhedsbureau IRNA ifølge Reuters.

Det irakiske olieministerium afviser dog at have forbindelse til skibet.

“Ministeriet eksporterer ikke diesel til internationale markeder," lyder det i en meddelelse ifølge Reuters.

Ifølge ministeriet arbejder det på at indsamle informationer om det tilbageholdte skib. To irakiske havneansatte siger dog til Reuters, at indledende information om skibet viser, at skibet er ejet af et selskab, som en irakisk trader står bag.

Det er tredje gang inden for en måned, at Iran tilbageholder olietankskibe i Golfen. Tidligere har Iran opbragt tankskibet "MT Riah," for angiveligt at smugle olie, mens tankskibet "Stena Impero," der er indregistreret i Storbritannien, blev tilbageholdt i Hormuzstrædet, fordi det ifølge Iran havde forbudt sig mod "internationale maritime regler."

To uger forinden havde Storbritannien tilbageholdt et iransk olietankskib ud for Gibraltar. Ifølge Storbritannien var skibets plan at levere olie til Syrien i strid med EU's sanktioner mod Syrien.

USA tror på koalition i Den Persiske Golf

Iran har opbragt olietanker i Den Persiske Bugt

Mere fra ShippingWatch

Maersk løfter sløret for design af metanolskibe

I fem år har Maersk arbejdet på at udvikle et nyt skibsdesign, som skal øge energi-effektiviteten i flåden med 20 pct. Otte skibe, der efter planen skal sejle på grøn metanol fra 2024, bliver de første.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs