ShippingWatch

Molslinjen-aktionærer overvejer anke: "Det er dødurimeligt"

En række tidligere mindretalsaktionærer i Molslinjen har vundet en sag, der omhandler prisen på deres tvangsindløste aktier fra 2016. De overvejer nu at anke dommen af en helt anden årsag.

Bornholmerlinjen Molslinjen
Foto: Molslinjen

Kapitalfonden Polaris og investoren Henrik Lind gennem Lind Invest betalte for lidt til mindretalsaktionærerne, da de i 2016 tvangsindløste de mindre ejere i Molslinjen. Sådan lyder afgørelsen i en retssag, som de forurettede investorer anlagde i 2017.

Det skriver Finans.

Polaris og Lind Invest skal betale 22 mio. kr. til de tidligere medejer af Molslinjen. I sin tid fik aktionærerne 60 kr. per aktie i rederiet, efter at de to hovedejere havde afnoteret selskabet med fondsbørsens accept, selv om de sad på mindre end 90 pct. af aktierne.

En syn- og skønsrapport har imidlertid peget på, at værdien af aktierne retteligt var på 106 kr., men fordi selskabet var unoteret var der et prisnedslag på 30 pct.

På den baggrund overvejer de mindre aktionærer at anke sagens udfald.

"Det er dødurimeligt, og det åbner op for misbrug fremover, hvis en majoritetsaktionær vil stille forslag om at afnotere et selskab," forklarer Michael Hove, repræsentant for de tidligere minoritetsaktionærer, til Finans.

Rettens fastsatte kurs på 74 kr. per aktie anser Polaris omvendt for at være for høj. Hos Polaris undrer Jan Johan Kühl sig derfor over, at de mindre aktionærer overvejer at anke.

"Vi står fast på, at den kurs, vi betalte dengang, er den rigtige kurs," lyder det fra Jan Johan Kühl til Finans.

Molslinjen får bøde for aflysninger på færgerute til Bornholm

Molslinjen-topchef om opkøb: "Det var en mulighed, der opstod"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere