ShippingWatch

Norge overvejer at udvide scrubber-forbud

Forbuddet mod åbne scrubbere i Norge kan blive udvidet til flere end de nuværende fem fjorde, hvor det er forbudt at udlede rensevand. Det skriver Lloyd's List.

Flere norske fjorde er på Unescos liste over bevaringsværdige naturområder. Det gælder bl.a. Gelrangerfjord. | Foto: Sjöfartsdirektoratet

De maritime myndigheder i Norge overvejer at udvide deres forbud mod brugen af scrubbere.

Det er allerede forbudt at udlede rensevand fra scrubbere i fem norske fjorde, som er beskyttet på grund af deres naturskønhed. Men forbuddet kan blive udvidet, fortæller Sjöfartsdirektoratet til Lloyd's List.

"Sjöfartsdirektoratet vil i løbet af 2019 vurdere en mulig udvidelse af kravene i de beskyttede fjorde til andre fjorde," siger statssekretær Sveinung Rotevatn til mediet, men understreger, at det fortsat er for tidligt at komme med en endelig konklusion.

De norske overvejelser kommer på et tidspunkt, hvor flere lande har besluttet af forbyde brugen af åbne scrubbere. Det gælder Singapore, China og Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater.

Tidligere på ugen skrev Reuters desuden, at en unavngiven britisk havn af og til har forbudt brugen, uden dog at indføre et generelt forbud. Dertil kommer forbud i havne i Finland, Litauen, Irland og Rusland.

Sjöfartsdirektoratet vil i løbet af 2019 vurdere en mulig udvidelse af kravene i de beskyttede fjorde til andre fjorde

Statssekretær Sveinung Rotevatn

Bølgen af forbud skyldes, at en ufærdig undersøgelse fra den tyske miljøstyrelse har rejst tvivl om bæredygtigheden af især de såkaldt åbne scrubbere.

Ifølge de tyske forskere så er teknologien til at rense røgen fra skibes udstødning selv en "direkte kilde" til forurening, fordi der er flere farlige stoffer i det rensevand, som udledes i havet.

Dermed risikerer man, at et tiltag, som har til formål at mindske shippings forurening af luften, istedet kommer til at forurene havmiljøet, lyder det fra flere kanter. En bekymring som deles af den danske miljøminister Jakob Ellemann Jensen.

EU-landene har nu i fællesskab givet udtryk for, at der bør laves en grundig undersøgelse af scrubbernes miljøkonsekvenser, og at reglerne fra IMO bør ændres, hvis det viser sig, at frygten holder stik.

Fra 1. januar 2020 må skibe kun sejle på brændstof med et svovlindhold på 0,5 pct., medmindre at skibet har netop en scrubber.

EU kræver klarhed om rensevand fra scrubbere

Miljøministeren deler bekymring for scrubbere 

Nye studier kommer åbne scrubbere til undsætning 

Torm-chef vil se saglighed i scrubber-debat

Maersk revser scrubbere: "Et virkeligt tåbeligt koncept" 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs