ShippingWatch

Rederier vil have digitale søfolk: Regeringen har et ansvar

Programmering og dataanalyse skal sættes på skoleskemaet i søfartens uddannelser, hvis Danmark vil beholde sin position som søfartsnation, mener Danske Rederier. Regeringen skal derfor se at få lavet det "fremtidstjek," den lovede sidste år, lyder det.

Foto: Danske Rederier

Digitalisering og automatisering i den maritime sektor stiller stadig større krav til danske søfolk, og søfartsuddannelserne bør fremtidssikres, så de matcher branchens fremtidige behov.

Det konkluderer Danske Rederier på baggrund af en workshop med omkring 25 af sine medlemmer.

"Hvis man gerne vil være en stor shippingnation, skal man også have adgang til de rigtige maritime kompetencer, og når rederiernes behov ændrer sig, bliver de kompetencer nødt til at ændre sig med det," siger direktør i Danske Rederier, Anne Windtfeldt Trolle, til ShippingWatch.

Brancheorganisationens undersøgelse er lavet i forbindelse med regeringens vækstplan, hvor et af formålene netop var at afdække, om uddannelserne i den maritime sektor er gearet til en digital fremtid.

Danske Rederier satte i den forbindelse flere initiativer i gang for at være parat til at spille ind til regeringen med medlemmernes viden og ønsker.

Regeringens undersøgelse lader imidlertid vente på sig, fortæller Anne Windtfeldt Trolle.

"Regeringen lovede for et år siden et fremtidstjek i den maritime sektor i Danmark, men vi har stadig ikke set et endeligt udspil fra politikerne," siger direktøren i Danske Rederier og opfordrer regeringen til at rykke på sine løfter:

"Vi brænder inde med vigtige indsigter, og nu nærmer folketingsvalget sig, så vi vil gerne give regeringen en venlig reminder om, at de skal følge op på deres plan og få lavet deres analyse – vi er klar til at spille ind."

Rederier og universiteter undersøger autonom shipping i nyt samarbejde

Danske Rederier skal have ny formand

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere