ShippingWatch

LNG-spotpriserne har ramt laveste niveau i halvandet år

Priserne på LNG, der fragtes til Japan, faldt i sidste måned til det laveste niveau i 18 måneder. Priserne er faldet de seneste 11 uger, skriver Reuters.

Foto: Bloomberg

Kontraktprisen på at få fragtet LNG til Japan faldt i februar til det laveste niveau i halvandet år.

Det skriver Reuters med henvisning til netop offentliggjort data fra det japanske ministerium for økonomi og handel.

Gennemsnitsprisen for eksporteret LNG lå i februar på 7,5 dollars per mmBtu (million British Thermal units), hvilket er det laveste siden september 2017.

Spotpriserne på LNG importeret til Asien er faldet de seneste 11 uger i træk, og befinder sig lige nu 30 pct. lavere end ved årets start.

Det skyldes ifølge Reuters, at vinteren har været mildere end forventet, og at overskud i forsyningerne har presset prisen ned.

Prisen på det LNG, der blev fragtet ind i Japan, lå i gennemsnit på 8,3 dollars per mmBtu i sidste måned, hvilket er det laveste siden maj 2018, skriver Reuters.

Flex LNG henter 1,6 mia. kroner til nye skibe

Om et årti kan behovet for LNG være fordoblet 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs