ShippingWatch

Scrubberforkæmpere kritiserer Singapores overraskende forbud

Det er både skuffende og radikalt, at havnemyndighederne i Singapore har valgt at forbyde de åbne scrubbere, siger talsperson fra scrubber-alliancen Clean Shipping Alliance 2020 til Ship & Bunker.

Foto: Hyundai Merchant Marine

Det har både vakt overraskelse og skuffelse hos scrubberforkæmperen Clean Shipping Alliance 2020, at Singapore har forbudt sejlads med åbne scrubbere i havnen fra 1. januar 2020.

Det siger en talsperson fra alliancen med op mod 20 rederier, der alle er fortalere for teknologien, der renser skibenes røg for svovl, til Ship & Bunker.

Fredag fortalte direktør for Singapores havnemyndigheder, at havnen vil forbyde de åbne scrubbere for at beskytte havmiljøet i havnen og sikre, at vandet er rent. Men det er uklart, om beslutningen er baseret på solide videnskabelige data, siger talspersonen. Det vil få konsekvenser for de mange rederier, der har investeret i scrubbere.

"Vi finder det især overraskende, at sådan en radikal beslutning, der berører hundredvis af rederier og tusindvis af skibe, bliver truffet, uden at forsøge at forstå den faktiske miljømæssige ydeevne af åbne scrubbere ved at undersøge det eller konsultere selskaberne, der har brugt betydelige ressourcer på research, test og investeret i denne teknologi."

Skibe med åbne scrubbere ombord vil fra 1. januar 2020 skulle skifte til lavsvovlholdigt brændstof i havnens område for at leve op til de nye retningslinjer i Singapore.

Singapore forbyder åbne scrubbere 

Danmarks Skibskredit ser scrubbere som en midlertidig løsning 

Mere fra ShippingWatch

Maersk løfter sløret for design af metanolskibe

I fem år har Maersk arbejdet på at udvikle et nyt skibsdesign, som skal øge energi-effektiviteten i flåden med 20 pct. Otte skibe, der efter planen skal sejle på grøn metanol fra 2024, bliver de første.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs