ShippingWatch

Singapore forbyder åbne scrubbere

Det bliver ulovligt at bruge åbne scrubbere i en af verdens vigtigste havne. Havnemyndighederne i Singapore vil fra 1. januar 2020 forbyde teknologien.

Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine

Rederier, der har investeret i en såkaldt open loop scrubber, skal forberede sig på ekstra udgifter, når de efter 1. januar 2020 rammer verdens mest travle havn Singapore.

Fra den dato vil det nemlig være forbudt at bruge de åbne scrubbere i havnens område. Det sagde Andrew Tan, direktør for havnemyndigheden MPA, fredag på en konference i Singapore, skriver flere medier.

"For at beskytte marinemiljøet og sikre, at havnevandet er rent, vil vaskevandet fra åbne scrubbere i Singapores havneområder være forbudt. Skibe med åbne scrubbere ombord, der kalder Singapore, skal bruge brændstof, der lever op til reglerne," sagde han ifølge Seatrade.

Singapore følger dermed trop på en række andre lande, der har valgt at forbyde sejlads med de åbne scrubbere, som udleder vaskevandet i havet og er blevet kritiseret for at sende svovlen, som den renser for, ned i havmiljøet i stedet for op i luften.

Andrew Tan understregede på konferencen, at Singapore vil have faciliteter, der kan tage imod affald fra scrubbere, der har et lukket system.

Kina overvejer forbud mod åbne scrubbere

Forbuddet mod de åbne scrubbere er allerede en del af nuværende lovgivning, fortalte MPA til Reuters. Håndhævelsen vil bare først begynde fra 1. januar 2020, hvor de globale svovlkrav træder i kraft.

Det sidste halve år har en række rederier valgt at investere i scrubbere for at kunne leve op til den kommende lovgivning. Især rederier med store skibe, hvor det kan være en fordel at kunne fortsætte med at sejle på det mindre dyre brændstof HSFO, hvis investeringen er lavet på det rigtige tidspunkt.

Flere i markedet mener, at sidste udkald er overskredet, mens de store producenter er ved at have udsolgt for de kommende år. Og i hvert fald inden 2020, hvor udstyret skal være ombord.

Ikke alle er lige begejstrede for scrubbere. Tankrederiet Euronav og rederiets CEO Paddy Rodgers har de seneste måneder kritiseret scrubbere, herunder også de åbne, for at forurene vandet.

Danmarks Skibskredit ser scrubbere som en midlertidig løsning

Handlen med lavsvovlholdigt brændstof begynder på børsen

Eagle Bulk skruer op for sit scrubber-sats

Derfor tør Euronav tøve med scrubber-beslutning

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere