ShippingWatch

Hurtigruten vil sejle på døde fisk

Hurtigruten investerer over syv mia. norske kr. i grøn teknologi og udskifter diesel med batterier og biobrændstof lavet af bl.a. døde fisk og affald.

Foto: Ulf Hansson/Hurtigruten

Døde fisk bliver en del af det nye brændstofmiks, der i fremtiden skal være at finde i tankene på skibene hos krydstogtrederiet Hurtigruten.

I alt investerer selskabet syv mia. norske kr. i grøn teknologi og vil udskifte diesel med en kombination af naturgassen LNG og flydende biogas, der består af bl.a. affald og biprodukter fra fiskeopdræt, skov- og landbrug.

"Biogas er det mest miljøvenlige brændstof, der findes i dag. Mens de fleste af vores konkurrenter fortsat sejler på billig, forurenende tung olie, vil vores skibe bogstaveligt talt blive drevet af naturen," siger koncernchef Daniel Skjeldam i en meddelelse.

De syv mia. norske kr. vil blive investeret frem mod 2021, og det er bare begyndelsen, siger Skjeldam.

I sommeren 2018 sagde rederiet farvel til engangsplastic ombord, og i 2019 kommer der andre miljøtiltag. Blandt andet et hybriddrevet krydstogtskib med MS Roald Amundsen, der bliver leveret fra Kleven Værft. Sammen med søsterskibene, der bliver leveret i 2020 og 2021, skal skibet sejle i Arktis og til Antaktis med miljøteknologi og batteripakker.

"Vores mål er at sejle helt udledningsfrit. Men vi har brug for mere norsk innovation for at møde en fossilfri fremtid. Vi har brug for en hårdere satsning, flere producenter og ikke mindst flere, som vil bruge miljøvenlig biobrændstof," siger Daniel Skjeldam.

Hurtigruten overtager store dele af norsk værftsgruppe 

DNV: Brint kan blive en realitet på større skibe fra 2030 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs