ShippingWatch

Kaptajn havde arbejdet i 22 timer, da han faldt i søvn på dansk skib

En beruset og træt kaptajn var hovedårsagen til, at skibet Atlantic grundstødte sidste år. En ny rapport peger dog på, at travlhed og kummerlige forhold spillede ind i havariet af det dengang dansk-ejede skib.

Fragtskibet Atlantic grundstødte lørdag 23. september. Det sejlede under færøsk flag, men var dansk-ejet og -drevet. Foto: Kustbevakningen

Søvnmangel og lange vagter er en del af forklaringen på, hvorfor et dansk skib sidste år stødte på grund i Sverige. Samtidig levede besætningen under kummerlige forhold, viser en rapport.

I september sidste år stødte fragtskibet Atlantic på grund ud for den svenske havn Oskarhamn. Skibet var dengang ejet af Assens Skibsværft, mens det blev drevet af nordjyske Venus Shipping.

Kort efter ulykken meddelte den svenske kystvagt, at den russiske kaptajn var beruset, da det gik galt kort efter midnat 22. september, 2017. Nu viser en havarirapport fra de svenske myndigheder, at søvnunderskud på grund af travlhed også spillede ind i havariet.

Kaptajnen har indikeret, at hans opgaver ofte ikke gav ham tid til at hvile i de perioder, som var sat af til det formål

Statens haverikommission

Ifølge havarikommissionen skete grundstødningen, fordi kaptajnen faldt i søvn, da han var alene på broen. Det skyldes blandt andet, at han havde drukket alkohol. Men et skævt vagtsystem og for lidt bemanding betød også, at han var udmattet.

På tidspunktet for ulykken havde han arbejdet i 22 timer uden hvile. Han havde desuden sovet for lidt de foregående tre dage, fordi han havde travlt, fremgår det af rapporten.

"Medvirkende årsager til, at kaptajnen faldt i søvn, inkluderer et akkumuleret søvnunderskud og det faktum, at han arbejdede i et tovagtssystem, som sandsynligvis har bidraget til søvnunderskuddet over en længere periode," skriver Statens haverikommission.

Kommissionen anbefaler nu, at Venus Shipping får styr på sit vagtsystem og sikkerhedsregler. Den kritiserer samtidig forholdene ombord på skibet, hvor der var beskidt og manglede mad og drikke. Forhold som indirekte kan have bidraget til ulykken.

Beskidte kahytter og gammel mad

Der var i alt otte søfolk ombord på fragtskibet Atlantic, som blev drevet af Vestbjerg-baserede Venus Shipping. Mens alle arbejdstidsregler i princippet var overholdt, så følte kaptajnen, at besætningen havde for travlt.

"Kaptajnen har indikeret, at hans opgaver ofte ikke gav ham tid til at hvile i de perioder, som var sat af til det formål, da lastningen og lodsningen af skibet krævede, at kaptajnen og overstyrmanden var tilstede," lyder det i rapporten, hvor manglen på ledige hænder også bliver udpeget som forklaringen på, hvorfor der ikke var nogen udkig på broen under ulykken.

Egentlig skulle overstyrmanden have holdt udkig, men han fik lov til at gå i seng af kaptajnen, da han havde travlt dagen efter.

Det mangelfulde miljø og diæten har også haft en negativ indvirkning på movitationen og har påvirket det generelle velvære

Statens haverikommission

I det hele taget var arbejdsforholdene på skibet dårlige. Efter at have været ombord konkluderede de svenske myndigheder, at hygienjen var dårlig, og at fællesrum og kahytter var "voldsomt beskidte". Samtidig var interiøret og møblerne nedslidte, mens 30 pct. af maden ombord havde overskredet sin udløbsdato.

"Det kan ikke siges med sikkerhed, at forholdene bidrog til ulykken. Men forholdene har ikke været tilstrækkelige til, at besætningen kunne udføre deres arbejde på et tilfredsstillende niveau. Det mangelfulde miljø og diæten har også haft en negativ indvirkning på movitationen og har påvirket det generelle velvære," skriver den svenske havarikommission.

Grundstødte igen i april

Venus Shipping bliver nu anbefalet at stramme op på sit vagtsystem for at sikre, at besætningen får nok hvile.

Havarikommissionen anbefaler også, at det danske shippingselskab tager bedre hånd om sikkerhedsprocedurerne på sine skibe, så en lignende ulykke ikke kan ske igen.

Det er uvist, om den samme besætning fortsat er ansat på Atlantic. Assens Skibsværft har siden solgt skibet til KS Shipping Line, mens det nu bliver drevet af det fynske selskab JMB ApS.

Efter at de nye ejere havde overtaget skibet, grundstødte det igen i april, da det sejlede for hurtigt ind i havnen i Rønne på Bornholm.

Uheldsvangert skib støder igen på grund i Østersøen

Grundstødt skib har kostet dansk ejer millioner

Dansk-drevet skib slæbt i havn efter ulykke i Sverige

To søfolk anholdt efter ulykke med dansk skib

Forsiden lige nu

Her er ugens vigtigste overskrifter på ShippingWatch

Hamburg Süd luner hos Maersk i et risikofyldt marked, verdens største containerederier bekræftede nyt samarbejde, som ShippingWatch kunne fortælle om i sidste uge. Og så fremlagde flere store aktører regnskab.

Sovcomflot ser tegn på bedre tankmarked

Det russiske tankrederi Sovcomflot får overskud i årets tredje kvartal. Bedringen i tankmarkedet kom i slutningen af tredje kvartal og er fortsat ind i fjerde, lyder det.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere