ShippingWatch

Nu skal shippings klimaambitioner testes

I den kommende uge bliver det klart, hvor store ambitioner verdens lande reelt har på shippings nedbringelse af CO2-udslip. Der skal handles nu, mener flere, mens andre lande ikke ser ud til at have helt så travlt længere. Hos en række lande ligger ambitionen lavt.

Foto: /ritzau/Marius Nyheim

På mange måder ligner forløbet til næste uges møde i IMO's miljøkomite ét, man har set før, når det kommer til den store dagsorden på klima, som ikke bare er på shippings, men hele verdens agenda i øjeblikket.

Og så alligevel ikke helt.

Som før har nogle af de mest pressede af klimakrisen i form af Marshall Islands og Salomonøerne været ude og råbe vagt i gevær sammen med Belgien. Den plan, som IMO allerede har vedtaget, er ikke tilstrækkelig. Der skal ske mere frem mod næste deadline i forløbet, der ligger i 2023, lyder det fra landene.

EU presser som før også på og ønsker sig konkrete mål for shippings nedbringelse af drivhusgasser, der skal være halveret med mindst 50 pct. i 2050, men hvor der mangler svar på hvordan.

Lave ambitioner

Flere store industri- og olienationer som Brasilien, USA, Indien og Saudi-Arabien kan være de lande, der ifølge flere iagttagere er skyld i, at flere dages mødeaktivitet mellem hundredevis af delegerede udmønter sig i ganske lidt, som det før er sket.

At mødet så alligevel er anderledes skyldes, at IMO faktisk tog en stor beslutning på seneste MEPC-møde på klimafronten.

For det første om at halvere udledningen af drivhusgasser i 2050, for det andet om at gå efter at reducere CO2-intensiteten med 40 pct. i 2030 og for det tredje at have leveret en konkret plan for at nå de mål senest om bare fem år i 2023.

Men hvor der til mødet i april var en helt særlig stemning og kampgejst for at levere på klimaområdet, er der ifølge ShippingWatchs oplysninger en helt anden grundklang på mødet i denne uge, hvor en arbejsgruppe forbereder en køreplan for industriens arbejde frem mod forskellige delmål.

Og hvor man på mødet i miljøkomiteen i næste uge vil tage fat på de kortsigtede tiltag.

Grønt lys til køreplan

Det er helt tydeligt, at flere lande ikke har så travlt, som det var tilfældet i foråret, lyder det. Og det vil formentlig også blive klart på mødet i næste uge, hvem der har ambitioner, og hvem der er bagstræbere. For nu, handler det om at nærme sig hinanden igen efter dramatiske forhandlinger i foråret, hvor ikke alle medlemslande følte sig lige hørt.

En kilde højt placeret i industrien har ikke de store forhåbninger til næste uges møde.

"Der kommer ikke noget konkret ud af MEPC73, og vi kommer ikke tættere på en klimaplan. Landene kan højest nå frem til en arbejdsplan for, hvordan de sidenhen skal arbejde med klimamålene," lyder det mere pessimistisk til ShippingWatch.

Flere forventer, at arbejdsplanen, som skal færdiggøres i løbet af fredag denne uge af arbejdsgruppen, bliver vedtaget i næste uge.

Én kilde håber, at der samtidig kan komme konsensus om, at der skal være en værktøjskasse med forskellige metoder til at sænke skibsfartens udledning af drivhusgasser, så man ikke lægger sig fast på få enkle metoder som eksempelvis obligatorisk fartreduktion, som de græske redere er fortalere for.

"Vi er nødt til at komme ud med noget for at sikre fremdrift. Vi kan ikke læne os tilbage og sige, at nu nåede vi en foreløbig strategi. Vi er nødt til at vise verden, at vi leverer og komme med nogle resultater," lyder en vurdering.

Ny ECSA-formand om fartgrænse for skibe: "Det vil gøre underværker"

"Det er min grundfornemmelse, at der vil være en flertalsbølge i den retning."

Mens de store nationer som Indien, Brasilien, USA og Saudi-Arabien trækker i den mindre ambitiøse retning, skete der under forhandlingerne i foråret en ændring for flere af de mindre udviklingslande og østaterne, som ellers tidligere har fulgt Indiens linje. Med udsigt til en markant stigning i verdenshavene var de på strammernes side og ønsker som nævnt en endnu mere ambitiøs plan.

En essentiel beregning

De store og formentlig virkeligt hårde diskussioner ventes først at komme på senere møder i miljøkomiteen, når de konkrete metoder til at nå målsætningerne i klimastrategien for shipping skal lægges fast. Og her vil fraktionerne med al sandsynlighed vise sig endnu tydeligere.

I hele CO2-spørgsmålet mangler der basalt set et bestemt tal, der er afgørende for at kunne fastsætte reduktionerne i 2030 og 2050 som andet end procentsatser, lyder det fra Poul Woodall, der er direktør for miljø og bæredygtighed hos DFDS.

Både i målsætningen for 2030 og 2050 bruger man basisåret 2008 som bundlinje for reduktionen, men det er stadig ikke besluttet, hvordan man skal udregne transportarbejdet, som er helt afgørende i beregningen og for at kunne komme videre.

"Man bliver nødt til at få det etableret, så vi i industrien har noget at arbejde efter og ved, hvad vi bliver bedt om," siger han til ShippingWatch.

Især målsætningen for 2030, der kun handler om reduktionen af CO2, hvor transportarbejdet er helt centralt, men endnu ikke er defineret i IMO.

skib-arkiv.jpg

Ifølge flere er transportarbejdet helt afgørende for at give et retvisende billede af CO2-udledningen. I dag er det en del af EU's MRV-system (monitorering, rapportering, verificering), der trådte i kraft i år og gør det lovpligtigt for skibe, der anløber europæiske havne at melde transportarbejdet ind.

Søren Skou: Lige nu har vi ikke svarene på CO2-målene

Sådan er det ikke i IMO's CO2-rapporteringssystem, der tager udgangspunkt i skibes dødvægt, der ikke tager højde for, hvor meget et skib transporterer, forklarer Poul Woodall.

Set med Woodalls øjne bliver man nødt til at italesætte problematikken. Og det er hurtigst muligt. Der er ikke lang tid til 2030, som han siger.

"Jeg håber, der kommer noget konkret på bordet. Og jeg tror også, at IMO er under et vist pres. Hvis IMO ikke kommer op med noget konkret, så finder EU på deres egne ting. Og det ønsker IMO ikke. Det vil også være noget snavs for hele industrien, hvis vi begynder at have del-geografiske målsætninger i verden. Så der er helt klart et pres på at nå frem til en løsning, men det er en svær proces, hvis man skal nå noget reelt. Du kan altid nå et tal, et kompromis, men så kan man tvivle på, om det reelt har noget med begrænsning af drivhusgasser at gøre," siger han.

34 maritime topchefer kræver hurtigere klimahandling

EU-politikere: Industrien skal selv stå for at blive CO2-fri

Spillet om CO2-milliarderne til shipping er skudt i gang

Skibsredere efter CO2-aftalen: Alle skal levere nu

Fra ambitiøs til fodslæbende: Sådan blev shippings CO2-aftale modtaget

Slutspurt i IMO peger mod halvering af shippings klimabelastning

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere