ShippingWatch

USA og Japan enige om nye handelsrammer forud for topmøde

Selv om handel har været en spirende kilde til stridigheder mellem USA og Japan, har repræsentanter fra de to lande nærmet sig hinanden.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Manuel Balce Ceneta

Japan og USA er nået til enighed om at skabe en ramme for øget samhandel mellem de to lande i anden runde af en "fri, retfærdig og gensidig" ministeriel handelsdialog i New York.

Det skriver Japan Times.

Selv om handel har været en spirende kilde til stridigheder mellem USA og Japan, og den amerikanske præsident, Donald Trump, har italesat sin frustration over USA's handelsunderskud med Japan, har repræsentanter fra de to lande nærmet sig hinanden i et møde tirsdag.

"Vi delte grundlæggende ønsket om en ramme, der kan sætte gang i bilateral handel," siger Japans økonomiske revitaliseringsminister, Toshimitsu Motegi, der repræsenterede Japan.

De to lande har bestræbt sig på at være klar til at underskrive en formel aftale under et møde mellem Donald Trump og Japans premierminister, Shinzo Abe, onsdag.

Som en del af handelsaftalen håber Tokyo på at blive undtaget fra yderligere told på biler.

I 2017 var Japans handelsoverskud med USA på over 7.000.000 mio. yen. Heraf kommer 70 pct. fra salg af biler og bildele.

Maritime services er hængeparti i ufærdig Mercosur-aftale

Juncker vil investere stort i Afrika og varmer op til ny handelsaftale

Drewry: Handelskrig bremser næppe optur i tørlast

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Maersk og 22 andre rederier fik bøder af Sydkoreas konkurrencemyndighed, tank- og tørlastrederiet Norden vil stadig købe ”sorte” skibe, og Hafnia kan få svært ved at finansiere skibskøb fra konkurrent.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs