ShippingWatch

Medie: Topaz Energy i spil til børsnotering

Topaz Energy and Marine med danske René Kofoed i spidsen arbejder angiveligt på at ramme børsen til næste år, skriver Bloomberg.

Det Dubai-baserede offshorerederi Topaz Energy and Marine kan være på vej på børsen, skriver Bloomberg, der har været i kontakt med flere kilder med kendskab til sagen.

Topaz er ejet af Renaissance Services SAOG og her overvejer man ifølge mediet at sende Topaz på børsen i London til en markedsværdi af 1,5 mia. dollars, skriver Bloomberg. Ifølge mediet er Glodman Sachs og Morgan Stranley rådgivere på et aktiesalg, som kan finde sted til næste år.

Men intet er lagt fast endnu for offshorerederiet, der i flere år har haft danske René Kofoed i spidsen. Hverken Renaissance, Golman Sachs eller Morgan Stanley har kommenteret historien. Hos Topaz henviser man til en kommentar fra forman Samir Fanzy tilbage i årsrapporten fra 2017.

"Topaz og dets aktionærer tror, at det er tid til at overveje selskabets strategiske muligheder for vækst og kapitalforhøjelse," sagde han og henviste til, at alle muligheder blev undersøgt.

I 2017 havde Topaz et fald i omsætning og driftsresultat på henholdsvis 13 pct. og 19 pct. Nettoresultatet efter engangsudgifter viste et underskud på 116 mio. dollars mod et underskud året før på 102 mio. dollars.

Offshorerederi sporer fremgang efter nyt svært år

Topaz tror på vækstmuligheder i 2018

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere