ShippingWatch

Tysklands aftryk på shippingmarkedet er dalende

Det tyske aftryk på den globale handelsflåde er de senere år dalet, og den trend vil fortsætte, vurderer eksperter over for magasinet CEO Maritime.

Foto: PR-foto/Hamburg Hafen Marketing Association

Den tyske flåde af handelsskibe er over de seneste seks år skrumpet med en tredjedel, og det aftryk risikerer at blive mindre endnu. Det vurderer flere kilder over fra magasinet CEO Maritime, skriver Splash247.

Den tyske handelsflåde har i dag en markedsandel af den globale flåde på 5,9 pct. mod 8,3 pct. i 2008. Tilbagegangen kan især forklares med bankernes fokus på dårlige lån, som har ført til oprydning og konsolidering i den tyske shippingbranche.

Ifølge Christian Nieswandt, chef for shipping i HSH Nordbank, vil oprydningen i tonnage i den tyske shippingbranche fortsætte en rum tid endnu, idet flere selskaber fortsat har svært ved at overholde deres låneforpligtelser.

"Det betyder, at de finansielle institutioner bag projekter bliver nødt til at lede efter bedre strukturer med stærkere ejere. Et skifte af ejerskabet går i mange tilfælde hånd i hånd med et ledelsesskifte. Eftersom de fleste nye ejere er udlændinge, vil oprydningen blandt tyske ejere fortsætte," siger Christian Nieswandt.

Data fra Clarkson Research viser, at container fortsat er det marked, hvor Tyskland har den største markedsandel. Markedsandelen er dog faldende fra 32,6 pct. i 2008 til 19,3 pct. i dag.

Krisen i den tyske shippingbranche har betydet, at bl.a. Rickmers Group har kastet håndklædet i ringen, efter at HSH Nordbank noget overraskende afviste et redningsforsøg. Samtidig har en større konsolidering været i gang blandt især de tyske ship management-selskaber.

Tysk storinvestor vil købe op i multipurpose efter bankernes exit

HSH Nordbank forudser massivt fald i tyske shippingselskaber  

Mere fra ShippingWatch

ECSA kræver flere tiltag til bekæmpelse af pirater i Guineabugten

Den danske fregat Esbern Snares ildkamp mod formodede pirater i Guineabugten kalder på yderligere fokus på sikkerheden i området, mener ECSA. Ifølge den danske forsvarsminister, Trine Bramsen, kom det som en overraskelse, at formodede pirater ville gå til angreb på krigsskibet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs