ShippingWatch

USA sanktionerer russiske shippingselskaber og skibe

Flere russiske shippingselskaber og skibe er blevet sanktioneret af USA for at overtræde sanktionerne mod Nordkorea og lave handler med raffinerede olieprodukter.

Foto: /ritzau/AP/Eugene Hoshiko

Tirsdag er to russiske shippingselskaber og seks skibe blevet ramt af sanktioner fra USA. Ifølge de amerikanske myndigheder har parterne været involveret i handler med raffinerede olieprodukter, som er blevet overført til nordkoreanske skibe.

Og handlerne har været i strid med de amerikanske sanktioner mod Nordkorea, skriver flere amerikanske medier.

Den russiske udenrigsminister Sergei Ryabkov kaldte sanktionerne samt andre tiltag fra USA for grundløse, skriver Reuters.

De sanktionerede selskaber er Primorye Maritime Logistics Co Ltd (Primorye) og Gudzon Shipping Co LLC (Gudzon).

"Overførsler til skibe med nordkoreansk flag fra Rusland eller andre steder af enhver vare, der bliver købt, solgt eller overført fra (Nordkorea, red.) er forbudt under resolutionerne mod Nordkorea fra FN's Sikkerhedsråd og kan sanktioneres under amerikansk lovgivning," sagde den amerikanske finansminister Steven Mnuchin i en meddelelse og understregede, at sanktionerne vil blive opretholdt, indtil der er fundet en endelig løsning på det nordkoreanske atomprogram.

USA beder FN stoppe olieleverancer til Nordkorea 

FN sætter nye skibe og selskaber på sanktionsliste mod Nordkorea 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs