ShippingWatch

Theresa May fremlægger længe ventet plan for brexit

I den længe ventede hvidbog foreslår briterne et nyt sikkerhedsmæssigt partnerskab med EU. Samtidig lægger den britiske regering op til, at Storbritannien og EU opretholder et frit marked for varer. Se planen her.

Foto: Ritzau Scanpix/Markus Schreiber

Efter et dramatisk opgør i den konservative britiske regering præsenterede premierminister Theresa May torsdag en hvidbog, som hendes regering kalder en plan for en "principfast og praktisk" udtræden af EU - også kaldet brexit.

"Det, som vi kommer med, er en fremlæggelse af det, som den britiske befolkning stemte for," siger May om udspillet, som tidligere på ugen fik to nøgleministre til at træde tilbage.

I den længe ventede hvidbog foreslår briterne et nyt sikkerhedsmæssigt partnerskab med EU. Samtidig lægger den britiske regering op til, at Storbritannien og EU opretholder et frit marked for varer - med et løsere forhold omkring tjenesteydelser.

Frihandelsesområdet, som er planens kerne, har vakt harme hos mange af premierministerens partifæller. To af Mays vigtige ministre valgte at forlade regeringen i protest mod planen.

De to ministre, som ville have et "hårdt brexit" med et klart brud med EU, var David Davis, der som brexit-minister stod for forhandlingerne med EU. Den anden var Boris Johnson, der var udenrigsminister og en af de mest markante fortalere for EU-modstanderne.

Hvidbogen om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien bliver offentliggjort, lidt over to år efter at briterne ved en folkeafstemning stemte for en udtræden af EU.

En talsmand for den britiske premierminister siger, at May-regeringen ikke udelukker, at forhandlingerne med EU kan ende uden en aftale.

Brexit skal senest være forhandlet færdig i oktober-november i år, hvis Storbritannien som planlagt skal træde formelt ud af EU i marts 2019. Men uret kan sættes i stå efter artikel 50, så forhandlingerne fortsætter efter fristen.

 

Britiske havne frygter kaos efter briternes udtræden af EU

Nu rammes DFDS af briternes exit fra EU

 

Forsiden lige nu

Teekay forventer holdbart opsving for tank

Omsætningen voksede hos råolietankrederiet Teekay Tankers i tredje kvartal i år, og den gode udvikling vil fortsætte resten af året, vurderer topchef Kevin Mackay, der håber på en bæredygtig udvikling for tank.

Her er køreplanen for containerredernes nye storsats

Allerede om et halvt år skal der ligge to til tre fælles standarder klar for containerrederne. Det er målet for den nye sammenslutning af verdens største containerrederier, fortæller André Simha, talsmand for sammenslutningen og CIO i MSC, til ShippingWatch.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere