ShippingWatch

Panama-kanalen åbner for flere laster med LNG

Fragten af LNG gennem Panama-kanalen bliver forøget via nye regler, som tillader flere skibe i kanalen på samme tid, skriver Bloomberg. Betydelige mængder ventes at komme fra USA i 2019.

Foto: Ritzau Scanpix/Arnulfo Franco

Antallet af tankskibe, der sejler via Panama-kanalen med LNG i lasten, kommer til at stige i fremtiden.

Det skyldes nye regler i kanalen, der træder i kraft til oktober, og som blandt andet vil medføre, at to tankskibe på samme tid kan bevæge sig igennem kanalen i hver sin retning, skriver Bloomberg.

Især USA kan komme til at drage stor nytte af de nye muligheder i kanalen, idet antallet af amerikanske eksportterminaler med LNG ventes at stige fra to til seks frem mod 2020.

"Vores plan er at være foran efterspørgslen," siger Manuel Benitez, deputy administrator ved kanalen, ifølge nyhedsmediet.

Siden udvidelsen af Panama-kanalen for to år siden har 372 LNG-tankskibe ifølge Bloomberg sejlet gennem kanalen. I 2019 ventes i alt 60 mio. tons at sejle igennem kanalen. Heraf vil de 41 mio. tons komme fra de amerikanske terminaler.

Samtidig kigger kanalen også på at nedbringe antallet af "spøgelsesbookinger," hvor et rederi reserverer en gennemsejling, men hvor skibet ikke ankommer.

DSV åbner kontor i Panama

Amerikanere på vej med skib på ny brændstoftype

Tre ting vil ændre gasmarkedet frem til 2023 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs