ShippingWatch

Scorpio Tankers: Ingen overbevisende argumenter for scrubbere

Scorpio Tankers vil ikke sejle med scrubbere, for rederiet ser ingen overbevisende argumenter for at bruge det som løsning på svovlkravene fra 2020. I stedet vælger tankrederiet en anden løsning.

Det bliver ikke scrubbere, man får at se på Scorpio Tankers' skibe fra 1. januar 2020, når de nye globale svovlkrav træder i kraft.

Den løsning på svovlkravene giver ikke mening af flere grunde, mener rederiet.

"Analysen af scrubbere favoriserer linjerederier og/eller større skibstyper, dog er analysen for mindre og/eller tramp-rederier mindre klar," skriver Scorpio Tankers i en præsentation til sine investorer.

Samtidig peger rederiet på, at mange af Scorpios skibe sejler i ECA-områder, hvor grænsen for svovlindhold i brændstoffet ligger på 0,1 pct. Derudover vurderer rederiet, at de regulatoriske og tekniske risici på området taler imod scrubbere.

"Selskabet fortsætter med at evaluere scrubbere og har ikke set et overbevisende argument for at installere dem i dag," skriver Scorpio Tankers.

Rederiets plan er i stedet at sejle på lavsvovlholdigt brændstof med et svovlindhold på under 0,5 pct.

Organisationer foreslår ny svovlplan til IMO 

Clarksons Platou forudser scrubbere på Maersk Lines største skibe  

Star Bulk bestiller 22 scrubbere til flådens største skibe 

Mere fra ShippingWatch

Maersk løfter sløret for design af metanolskibe

I fem år har Maersk arbejdet på at udvikle et nyt skibsdesign, som skal øge energi-effektiviteten i flåden med 20 pct. Otte skibe, der efter planen skal sejle på grøn metanol fra 2024, bliver de første.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs