ShippingWatch

Kina vil svare prompte igen på toldudspil fra Trump

Kina vil svare prompte igen, hvis USA skader kinesiske interesser med øget told, siger en talsmand i udenrigsministeriet i Beijing på et pressemøde.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Wang Zhao

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har godkendt en toldpakke, som efter planen offentliggøres senere fredag, siger en kilde tæt på beslutningen til CNN.

Pakken ventes ifølge en kilde i regeringen at omfatte 800 varekategorier.

Det er 500 færre end tidligere meddelt.

Frygten går på, at det kan udvikle sig til en reel handelskrig mellem de to stormagter med konsekvenser for hele verden.

Trumps formelle godkendelse af planen om at pålægge varer fra Kina told for milliarder af dollar skal være sket torsdag.

Forinden havde finansminister Steven Mnuchin ifølge en regeringskilde forsøgt at overtale præsidenten til at sløjfe toldplanerne. Men forgæves.

Kinas udenrigsminister, Wang Yi, mener, at der er to muligheder.

Den ene er samarbejde, som gavner begge lande. Den anden mulighed er gensidig told, som både Kina og USA vil tabe på.

"Kina foretrækker den første, og med den beslutning håber vi, at USA vil foretage et klogt valg, og Kina er på sin side forberedt på alle fronter," sagde Wang torsdag ifølge tv-stationen CBS News.

Trump er klar med milliardtold på kinesiske varer 

EU-lande godkender gengæld mod USA-told for milliarder  

Analytiker: Handelskrig en af de største risici for verdensøkonomi 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs