ShippingWatch

EU vil presse USA for at undgå told

USA's midlertidige told-dispensation til EU udløber på fredag, og onsdag skal EU genforhandle aftalen.

Foto: Gøteborg Havn

EU's topembedsmænd skal møde amerikanske kolleger i Paris i et sidste forsøg på at sikre, at EU bliver undtaget fra USA's told på aluminium og stål.

Det skriver Wall Street Journal.

På fredag udløber USA's midlertidige told-dispensation til EU. Derfor vil EU's handelskommissær, Celina Malmstorm, i et møde i Paris onsdag lægge pres på USA's handelsminister, Wilbur Ross, for at EU fortsat kan være undtaget USA's told på aluminium og stål.

Siden forhandlinger om at undgå en global handelskrig gik i gang tidligt i marts, har USA og EU politisk bevæget sig i meget forskellige retninger inden for alt fra handel til udenrigspolitik og forsvar.

"Vi ved simpelthen ikke, hvor det her kommer til at lande," siger en EU-embedsmand til Wall Street Journal.

Handelsminister Wilbur Ross har udtalt, at lande kun kan få tildelt en dispensation, hvis de accepterer kvoter, der begrænser eksporten. Det kan forhindre, at andre stater kan omgå tolden ved at handle gennem lande med dispensation.

Omvendt har EU prøvet at overbevise USA om at arbejde sammen for at forhindre Kinas voksende økonomiske magt uden toldafgifter, som de ikke mener vil løse roden af problemet.

Vattenfall spiller minestryger ved Vesterhav Syd og Nord samt Kriegers Flak

EDP afviser kinesisk milliardbud

USA foran hårdt presset guldalder

Vestas: Toldmur og stålpriser giver et pres

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs