ShippingWatch

Storbank forudser oliepris på 90 dollars ved svovlreglernes indtog

Svovlreglerne i 2020 vil holde hånden under olieprisen de næste to år og presse prisen for en tønde Nordsøolie op på 90 dollars, mener Morgan Stanley.

Foto: /ritzau/Michael Hansen

I 2020 kan prisen på en tønde olie ramme 90 dollars forudser banken Morgan Stanley i ny analyse. Ifølge Bloomberg skyldes stigningen især de nye svovlregler, som skibsfarten står overfor. De nye krav vil få efterspørgslen på destillater og lavsvovlsprodukter til at stige og dermed efterspørgslen på råolie.

Den seneste måned er oliepriserne steget betydeligt og ligger i skrivende stund lige under 80 dollars for en tønde nordsøolie. Det er det højeste niveau siden 2014, hvor prisen toppede og derefter faldt og skabte store problemer for især offshoreindustrien.

Med svovlkravene skal skibe verden over sejle på brændstof med 0,5 pct. svovlindhold fra i dag 3,5 pct i de fleste regioner. Raffinaderier er i øjeblikket ved at finde deres ben i det nye scenarie, hvor der bliver brug for langt mere lavsvovlsholdigt brændstof end tidligere for rederier, der ikke har valgt at installere en scrubber til at rense røgen fra skibene for svovl.

Flere selskaber står ifølge Morgan Stanley godt i det løb. Blandt andre Repsol, Valero og Tupras Turkiye.

"Raffinaderisystemerne i disse selskaber er godt forberedt mod mellemdestillater og brændstof med minimalt svovlindhold, som er den mest fordelagtige kombination efter 2019," skriver banken ifølge Bloomberg.

"Vi forventer, at markederne for råolie fortsat vil være underforsynet, og at trækket på lagrene vil fortsætte. Det vil sandsynligvis understøtte priserne."

Verdens olieforbrug bare vokser og vokser og vokser

Rederier garderer sig mod dyrere brændstof flere år frem

Svovlregler risikerer at øge antallet af skader på motorer

Forsiden lige nu

Her er ugens vigtigste overskrifter på ShippingWatch

Miljø og kommende vigtigt møde i IMO prægede ugen på ShippingWatch med spørgsmål om fremtidens miljøsyndere, og hvorvidt en højspændt miljødiskussion ender som et mislykket kupforsøg. Læs også om Maersks transformation og stort tysk opkøb af V. Group.

Pakistan lukker ned for beaching-værfter

Nye brandulykker på den pakistanske ophugningsstrand Gadani får landets myndigheder til at lukke ned for ophugning i området - blot få måneder efter, at et tidligere forbud blev ophævet. "Skibsejere burde blive holdt ansvarlige," mener NGO'en Shipbreaking Platform.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere