ShippingWatch

Color Line afventer snarlig afgørelse på klage om svovlbøde

Color Line har klaget over en svovlbøde på over en halv mio. norske kr. og venter svar i løbet af foråret. Samtidig har det tyske politi en undersøgelse i gang.

Foto: Color Line

En bøde på 600.000 norske kr. i forbindelse med svovlreglerne er endnu ikke afklaret.

Det drejer sig om det norske færgerederi Color Line, der sidste år modtog bøden, der er blandt de højeste givet til et rederi i Norge, og som nu afventer en klagesag hos de norske myndigheder.

Det oplyser Color Line til ShippingWatch. Klagen betyder også, at Color Line ikke har betalt bøden, som blev givet i sommeren 2017 fra det norske Sjøfartsdirektoratet. Alene i sommeren 2016 oversteg svovlindholdet grænsen mindst fem gange ifølge Sjøfartsdirektoratet. Selv mener Color Line ikke at have gjort noget galt.

"Introduktionen af ny teknologi er kompliceret, og det er ikke usædvanligt, at der gives anledning til at få erfaringer. Regler er til for at blive overholdt, men her er det små værdier og også mulighed for usikkerhed i forhold til kalibrering af måleudstyret," skriver en talsperson fra Color Line til ShippingWatch og understreger, at rederiet har reageret, og at de forskellige tiltag har virket.

Blandt andet har rederiet rengjort scrubberne, som var stoppet til, mens måleudstyr er blevet kalibreret og ombygget for at sikre et nøjagtigt system.

Installerede scrubbere for at klare krav

For at leve op til svovlkravene tilbage fra 2015 installerede Color Line røgrensningsanlæg på sine færger, og ifølge selskabet havde man selv iværksat flere tiltag for at sikre sig, at scrubberne virkede. Også inden myndighederne uanmeldt gik ombord på færgen Color Magic tilbage i sommeren 2016, skriver rederiet i en redegørelse.

"Rederiet har grund til at antage, at der efter sommeren 2016 ikke er forekommet ulovlige udslip, og selskabet er heller ikke blevet konfronteret med sådanne udslip."

Et år senere, i sommeren 2017, fik rederiet bødekravet fra myndighederne. I første omgang på 800.000 norske kr., hvilket senere blev nedsat til 600.000 norske kr. Selv vidste Color Line, at rederies målinstrumenter ikke fungerede optimalt, men ikke, at skibet overskred de tilladte værdier på 0,1 pct. svovl, lyder det.

Målingerne blev taget af snifferen på den danske Storebæltsbro, og det har fået det tyske politi til også at indlede en undersøgelse af rederiet. Her forventer Color Line første en afgørelse efter sommeren.

Svovlregler fører til rekordstor bøde til Color Line 

EU gør status: 5 pct. bryder svovlregler 

Rederi droppede retssag om svovlbøde: Det var for dyrt 

Derfor vil miljøministeren hænge rederier ud i offentligheden

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Efter ti års resultattørke er der igen sorte tal hos Lauritzen. Politiske spændinger i Ukraine mellem Vesten og Rusland øger frygten for nye cyberangreb a la det, der kostede Maersk to mia. kr. Et nyt forslag til EU's udspil om CO2-kvoter til shipping kan føre til endnu en milliard-fond.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs