Nu får specialskibe i Nordsøen del i gunstig skatteordning
Et bredt flertal i Folketinget har torsdag vedtaget udvidelsen af den danske DIS-ordning, der betyder, at rederne med serviceskibe i Nordsøen kan reducere lønomkostningerne markant til besætningen og nøjes med at udbetale en nettoløn (efter skat, red.).
Hele loven kan læses her på Folketingets hjemmeside.
Lovforslaget blev i sidste øjeblik udvidet, så også DIS-flagede skibe beskæftiget med nedrivning og fjernelse af udtjente olieplatforme, dekommissionering, omfattes af den udvidede DIS-ordning.
Danske Rederier skriver i en pressemeddelelse, at forslaget sammen med fjernelsen af den såkaldte tonnageafgift for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, bidrager til at nå målet om 10 pct. vækst i den danske flåde inden 2022.
Fjernelse af registreringsafgiften for nye skibe i DIS er anslået til at koste staten omkring 10 mio. kroner om året.
Maersk Drilling og Maersk Supply Service etablerer nyt offshoreselskab
"Den danske flåde vokser støt, og Danmark rykker frem på ranglisten over de største søfartsnationer, men rammerne har været utidssvarende omkring specialskibene," siger adm. direktr i Danske Rederier Anne H. Steffensen i en kommentar og tilføjer:
"Dagens brede aftale i Folketinget slår en tyk streg under, at der er bred og stabil opbakning til, at Danmark skal være en førende søfartsnation. Konkret betyder aftalen, at er der gode muligheder for, at det bliver danske skibe, som udnytter det store kommercielle potentiale inden for havvind, som ifølge OECD kan blive 12-doblet på globalt plan frem mod 2030."
Regeringen klar med endnu en udvidelse af DIS-ordning
EU har sagt nej til dansk montørordning
Lovforslag om udvidelse af DIS-ordningen førstebehandlet tirsdag