ShippingWatch

Håb om løsning af handelskonflikt efter Jinping-tale

Åbning af det kinesiske marked er helt central i striden mellem Kina og USA, vurderer Danske Bank efter forsonende tale af Kinas præsident tirsdag.

Foto: Ritzau Scanpix/Andrew Harnik

Den kinesiske præsident Xi Jinpings tale ved Boao Forum på Hainan-øen sætter dagsordenen på finansmarkederne tirsdag, hvor aktiemarkederne stiger.

Den kinesiske præsident sagde, at Kina vil åbne mere op og blandt andet reducere toldsatserne på biler og en række andre produkter.

"Som ventet bruger Xi Jinping således 40-års jubilæet for ”reform- og åbningspolitikken” til at signalere en ”ny fase af åbning” i Kina," vurderer chefanalytiker i Danske Bank Allan von Mehren.

Xi Jinping lovede desuden, at Kina vil udvide forslag til at øge importen, reducere begrænsninger på udenlandske virksomheders ejerandel i en række sektorer og udvide beskyttelsen af ejendomsrettigheder.

"Det sidste er nok så vigtigt, da det står helt centralt i striden med USA, der har lagt told på kinesiske varer for at kompensere for, hvad USA mener, er kinesisk tyveri af amerikanske ejendomsrettigheder gennem en længere årrække,"påpeger chefanalytikeren.

Han vurderer, at der med talen også tages et skridt i retning af at få løst konflikten med USA og på den måde reduceres risikoen for en handelskrig.

Allan von Mehren fremhæver dog, at det er stadig usikkert, hvornår USA og Kina sætter sig til forhandlingsbordet, og om Trump hiver flere ting frem inden man når dertil.

"Med de seneste signaler fra Trump i weekenden og nu Xi Jinpings tale, er der et begrundet håb om, at USA og Kina kan løse konflikten uden, at det indebærer toldsatser på en masse varer," vurderer Danske Bank og venter, at konflikten ikke ender i en handelskrig, men med en aftale mellem de to parter.

Xi Jinpings tale kom ikke med mange konkrete forslag, men sender et klart signal om, at Kina vil åbne mere op i de kommende år.

Det har Kina egentlig signaleret i noget tid og senest sagde Kinas økonomiske arkitekt, vicepremierminister Liu He, ved World Economic Forum i Davos i år, at Kina formentlig vil overraske verden med, hvor meget landet vil åbne op i år.

Men ordene vejer tungere, når de kommer fra Kinas præsident Xi Jinping.

Kina lover mere åbenhed midt i handelsstrid med USA

Kina arbejder på at undgå handelskrig med USA

Trump truer Kina med straftold på yderligere 100 mia. dollars

Kina holder hånden under milliardhandel med USA

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere