ShippingWatch

Ngo: Europæiske shippinglande har lave ambitioner for klima

Shippingnationer som Malta, Grækenland og Cypern er blandt de europæiske lande, som har de laveste klimaambitioner, vurderer ngo'en Transport & Environment.

Foto: /ritzau/Michael Hansen

Nogle af Europas største shippingnationer er blandt de mest uambitiøse, når det kommer til en klimaaftale for industrien.

Sådan lyder det fra Transport & Environment, der har rangordnet europæiske nationer på en klimarangliste efter, hvor ambitiøse landene er i forhold til en aftale for industriens nedbringelse af CO2.

Her finder ngo'en, at netop Malta, Grækenland og Cypern rangerer på den nedre halvdel af listen på grund af "en næsten komplet mangel på ambitioner i klimaforhandlingerne."

"Da Europa-Parlamentet krævede handling for shippings udledninger tilbage i 2017, protesterede de store europæiske maritime nationer, at EU ikke skulle regulere shipping, da alle gjorde deres bedste for at få tingene gjort i IMO. Men de samme stater arbejder nu på at afspore fremskridtene for en klimaaftale for shipping ved IMO," siger Faig Abbasov, shipping officer hos Transport & Environment i en meddelelse.

Omvendt vurderer Transport & Environment, at Tyskland, Belgien og Frankrig er de tre lande, der har de største klimaambitioner, og som skubber mest aktivt på for en "effektiv aftale" i IMO-regi.

Oversigten over landene er foretaget på baggrund af de forslag, der er blevet indsendt til IMO fra EU-landene.

Til april skal medlemslandene af FN's søfartsorganisation IMO mødes for netop at lande en strategi, der lever op til klimaaftalen fra Paris.

Dansker valgt som præsident for Transport & Environment

Shipping spiller nøglerolle i at nå hele verdens klimamål

Teekay Tankers satser på destillater til at overkomme svovlkrav  

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Efter ti års resultattørke er der igen sorte tal hos Lauritzen. Politiske spændinger i Ukraine mellem Vesten og Rusland øger frygten for nye cyberangreb a la det, der kostede Maersk to mia. kr. Et nyt forslag til EU's udspil om CO2-kvoter til shipping kan føre til endnu en milliard-fond.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs