ShippingWatch

Professor stiller flere spørgsmål til Maersks og IBM's blockchain-projekt

Trods massiv eksponering er det langt fra sikkert, at Maersk og IBM vil vinde kapløbet om den digitale udrulning i shippingindustrien, mener shippingprofessor Roar Os Ådland. Blockchain befinder sig i bedste fald i en betafase, siger han til ShippingWatch.

BERGEN

Det er langt fra givet, at Maersk og IBM vil løbe afsted med fremtidens dataplatform for shipping trods stor opmærksomhed og interesse for samarbejdet.

Sådan lyder vurderingen fra shippingprofessor Roar Os Ådland, som ShippingWatch møder i Bergen.

Fra højderyggen, hvor Norwegian School of Economics ligger med udsigt til fjorden ved den norske shippingby, følger han med i de globale trends, der præger industrien i disse år. Alt fra nye brændstofløsninger til udviklingen af digitale løsninger i logistikkæden.

For nylig fortalte Maersk og IBM om deres planer om en ny digital platform til shippingindustrien. En platform, der bygger på den såkaldte blockchain-teknologi.

Trods stor opmærksomhed for det nye selskab, er der stadig lang vej igen, mener Roar Os Ådland.

"Jeg mener stadig, at anvendelsen af blockchain i bedste fald befinder sig i en betafase, og at teknologien f.eks. har skaleringsproblemer," siger han og uddyber:

Det giver god eksponering og markedsføringsværdi bare at være involveret i det rum, og det er på en måde der, hvor vi er nu.

Roar Os Ådland, shippingprofessor, Norwegian School of Economics
"Det er fortsat på et meget tidligt stadie. Teknologien er ikke moden, og sandsynligvis vil den teknologi, vi ser nu, ikke være der, hvor vi ender," siger Roar Os Ådland til ShippingWatch og fortsætter:

"Der er mange forskellige veje at gå med hensyn til distribueret lagring, applikationer og datadeling for industrien, og jeg tror ikke, at it-folkene har fundet ud af det endnu."

"God marketingshistorie"

Samarbejdet mellem store aktører som Maersk og IBM er interessant, indvender Roar Os Ådland.

At Maersk som verdens største containerrederi tager det første skridt og arbejder på at få konkurrenter med ombord på løsningen, øger ifølge ham potentialet for, at platformen kan blive en fælles global standard.

"Hvilket er en god ting," uddyber Roar Os Ådland over for ShippingWatch.

"Dette hænger naturligvis sammen med fordelen ved at dele data, selvom blockchain-teknologi også giver deltagerne mulighed for selektivt at dele information – et vigtigt træk," siger han med henvisning til, at rederier traditionelt har været meget tilbageholdende med at dele data med konkurrenter.

Men endnu er der rigtigt mange spørgsmål, der skal besvares, før man kan konkludere, at netop Maersk og IBM vil vinde slaget om digitaliseringen af shipping, mener shippingprofessoren.

"Det er en god marketingshistorie, så det giver god eksponering og markedsføringsværdi bare at være involveret i det rum. Og det er på en måde der, hvor vi er nu. Vi ser ikke rigtigt, hvordan de praktiske applikationer bliver endnu."

IBM: Sådan sparer vi shipping for milliarder

Flere aktører helt centralt

I sidste uge meddelte Maersk og IBM, at de to selskaber er gået sammen for at udvikle en handelsplatform til transportindustrien. Det fælles selskab kommer til at ligge i New York, hvor platformen skal bygges på "åbne standarder og designet til brug af hele det samlede globale shippingøkosystem," som det hed i meddelelsen, der kom i sidste uge.

"Dette nye firma markerer en milepæl i vores strategiske bestræbelser på at drive digitaliseringen af global handel. Potentialet i at tilbyde en neutral, åben digital platform, som gør udvekslinger af information sikrere og nemmere er enorm, og alle aktører på tværs af forsyningskæden vil få gavn af dette," kommenterede Maersks Vincent Clerc, der bliver bestyrelsesformand for det nye selskab.

Den daglige ledelse kommer Mike White til at stå for. I et interview med Finans lød det fra netop ham, at der med samarbejdet er forventning om "en succesfuld forretningsmodel."

"Men det er en rejse, der kommer til at tage to-tre år for at få et bredt økosystem om bord," slog han fast over for Finans.

Aktører som Hapag-Lloyd og MSC har allerede i offentligheden forholdt sig til platformen, som netop er afhængig af deltagelse fra andre aktører i shippingindustrien.

Ligesom Roar Os Ådland peger på deltagelsen af andre aktører, så er også Seaintel inde på samme pointe i en analyse fra denne uge. Her vurderede analysehuset, at deltagelsen fra speditører, havne, terminaloperatører og toldmyndigheder bliver særdeles centralt for, at blockchain bliver en succes.

Samtidig bemærkede Seaintel, at der er konkurrence på området, og Maersk og IBM langt fra er de eneste, der forsøger sig på feltet.

Seaintel: Maersk og IBM's succes står og falder med industriens deltagelse

Derfor droppede Maersk København som hovedsæde for nyt selskab 

Maersks nye blockchain-chef ser digitalt eventyr flyve om to-tre år

Maersk og IBM i nyt digitalt samarbejde 

Mere fra ShippingWatch

Equinor er færdig i Rusland

Det norske olieselskab har taget det sidste skridt ud af det russiske marked efter at have givet slip på aktiverne fra fire samarbejdsaftaler med Gazprom.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs