ShippingWatch

Global Maritime Forum afholdes første gang i Hongkong

Danish Maritime Forum er blevet til Global Maritime Forum, som skal afvikles en gang om året og hver gang i en ny by. Hongkong lægger for til oktober i år.

Foto: Danish Maritime Forum

Hongkong er valgt som vært for Global Maritime Forums første årlige topmøde, der finder sted den den 3. og 4. oktober i år.

Det oplyser sekretariatet for Global Maritime Forum i en meddelelse.

Global Maritime Forum blev født som en del af Danish Maritime Days under navnet Danish Maritime Forum, og arrangementet løb af stablen første gang i København i 2013.

Det lykkedes forummet at samle en række prominente globale topnavne inden for shipping, både skibsredere, afskibere, politikere, ngo'ere og økonomer. Da den politiske treårsbevilling udløb med udgangen af 2016, overtog en international gruppe af shippingaktører konceptet, som nu bliver videreført hvert år i en ny by.

Sigtet er det samme, nemlig "at mødes om de udfordringer, som den maritime branche står overfor og at udvikle forslag til forbedringer af den globale søtransport og dermed fremme en bæredygtig, langsigtet økonomisk udvikling og menneskers levevilkår."

"Hongkong er anerkendt for at være en af verdens mest frie og konkurrencedygtige økonomier. Åbne markeder er en forudsætning for, at den maritime branche kan styrke sin rolle og positive indvirkning på global vækst og udvikling. Derudover er Hongkong et førende maritimt center. Det gør Hongkong til en oplagt placering for Global Maritime Forums første årlige topmøde. Vi er meget glade for den opbakning, som vi har fået fra den maritime klynge," siger Peter Stokes, formand for Global Maritime Forum.

Global Maritime Forum har status som en international non-profit organisation.

Læs mere om Global Maritime Forum her.

Maersk, Euronav og Onassis Fonden bag nyt globalt forum

Her er skibsredernes svar på de globale udfordringer 

Mere fra ShippingWatch

Noreco skifter CEO: "Vi har underpræsteret væsentligt"

Det norske olieselskab har hverken leveret tilfredsstillende i forhold til sin omstillingsstrategi eller investorerne, lyder det fra bestyrelsesformand Riulf Rustad. Det sker i forbindelse med, at selskabets topchef, David B. Cook, mandag er trådt tilbage.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs