ShippingWatch

Malta får grønt lys til tonnageskat – rigge kommer ikke med

EU har nu sagt god for Maltas tonnageskat, som har været til eftersyn i Bruxelles i mere end fem år. Malteserne måtte dog begrænse omfanget af støtteordningen markant for at få den godkendt.

Foto: Jyllands-Posten

EU-Kommissionen har godkendt Maltas tonnageskat efter at have undersøgt støtteordningen igennem længere tid.

Godkendelsen gælder de næste ti år, skriver flere medier, herunder den lokale avis Malta Independent.

Den maltesiske regering indsendte sin tonnageskat til godkendelse i 2012, men har siden måtte justere det oprindelige forslag for at få det til at passe med de europæiske regler for statsstøtte.

Kommissionen har blandt andet krævet, at rækkevidden af ordningen bliver indskrænket, så den kun gælder maritim transport. Tidligere omfattede ordningen borerigge, fiskebåde, lystbåde og lignende.

Særligt kravet om at udelade borerigge er interessant set fra et dansk synspunkt. I november 2015 vedtog et blåt flertal at udvide den danske tonnageskat til også at omfatte offshoreskibe og mobile borerigge. I slutningen af august 2017 måtte regeringen imidlertid droppe at få forslaget godkendt i Bruxelles.

"Vi har længe rendt EU-Kommissionen på dørene i spørgsmålet, men må erkende, at det ikke fører til noget. Jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor," sagde erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til ShippingWatch.

"Tonnageskat skal holdes til det, den er tiltænkt"

Tonnageskat til mobile borerigge er endeligt skrinlagt

Maersk Drilling: Ærgerligt at tonnageskat droppes 

Mere fra ShippingWatch

Sidste uges vigtigste historier på ShippingWatch

Dansk frigat dræbte fire formodede pirater i Guinea, Dan-Bunkering sagen fortsatte i Odense, stor millionregning endte hos Lauritzen, og IMO afholdt klimamøde i en uge, hvor ShippingWatch gjorde status på et hektisk tredje kvartal for containerrederne.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs