ShippingWatch

Rateindeks falder igen efter kort optur

Rateindekset SCFI er nu faldet i fire ud af de seneste fem uger efter ny tilbagegang i denne uge.

Rateindekset SCFI over udviklingen i priserne på en stribe containerfragtruter fra Shanghai og ud i verden faldt i denne uge, efter at indekset ellers fik en kort genrejsning i sidste uge.

SCFI bakker i ugen, der slutter fredag, med 3,9 pct. til 703,67, og dermed er rateindekset gået tilbage fire ud af de seneste fem uger.

Det viser data fra Shanghai Shipping Exchange.

Ugens aflæsning er dermed også godt 15 pct. lavere end snitniveauet hidtil i år, men omvendt 8,2 pct. højere end snitniveauet i katastrofeåret 2016.

På ruten fra Shanghai til Nordeuropa, hvor de allerstørste rederier og skibe sejler, steg raterne 3,0 pct. til 751 dollar per tyvefodscontainer, skriver branchemediet Journal of Commerce. Trods fremgangen ligger indekset mere end en fjerdedel under niveauet fra samme tidspunkt sidste år.

SCFI-indekset sammensættes på baggrund af spotprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden. Indekset bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Maersk Line, MSC og CMA CGM.

Ny shippingbank sigter mod at hente flere penge

Fitch: Dystre udsigter for shipping i 2018

Store rederier tager en større bid af kagen i USA

 

Forsiden lige nu

Hafnia Law: Ny voldgift er stærkt alternativ til London

Tidspunktet for etablering af en nordisk voldgift er formentlig langt bedre, end det har været tidligere på grund af Brexit. Det mener advokat Mathias Steinø, Hafnia Law, som er en af drivkræfterne bag det nye institut for juridiske tvister.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere