ShippingWatch

Maersks milliarder har betalt for store dele af Københavns indre

A.P. Møller Fonden er den ubetinget største velgører til kulturen blandt de maritime fonde i Danmark. Se her, hvilke ikoniske bygninger og dele af Københavns indre, som har modtaget støtte igennem årene.

Operaen i København er med afstand det projekt, som A.P. Møller Fonden har leveret mest støtte til. | Foto: /ritzau/Cicilie S. Andersen

Ligesom A.P. Møller-Maersk er en af de helt tunge mastodonter i shipping-industrien, er koncernen også helt i top, når det kommer til at give indsprøjtninger til blandt andet kulturelle formål via maritime fonde.

Alene i 2016 uddelte A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formaal 1,18 mia. kr. til ikke-erhvervsmæssige formål, hvilket gør fonden til langt den største bidragsyder blandt de maritime fonde i Danmark.

Og det er iøjnefaldende og ikoniske bygninger i landskabet, som blandt andet har kunnet drage fordel af støttebeløb over de sidste mange år.

Alene i Københavns indre har fondens midler været med til at restaurere Rosenborg Slot, Kastellet og området omkring Amalienborg, mens flere museer også har modtaget støtte undervejs.

Fonden står dog også bag flere nybygninger i hovedstadens centrum, og her er det svært at komme udenom Operahuset som den klart mest iøjnefaldende. Her skød A.P. Møller Fonden 2,4 mia. kr. i det spektakulære byggeri, der fandt sted fra 2001 til 2004. Fonden var selv bygherre, mens Henning Larsens Tegnestue var arkitekt.

Baseret på projektbeskrivelser på fondens hjemmeside har ShippingWatch kortlagt støttebevillingerne i Københavnsområdet, som er fundet sted igennem årerne. Få overblikket her:

(Artiklen fortsætter under kortet)

 

Pengene er igennem årene især gået til kultur, uddannelse og andre sociale formål, mens blandt andet sejlsporten også har fået glæde af de mange velgørenhedskroner.

Socialt udsatte får støtte

Udover kulturen står A.P. Møller Fonden også bag millionindsprøjtninger til kommunerne for at styrke sociale indsatser, mens også uddannelsesrelaterede projekter har modtaget støtte.

For eksempel giver fonden fra 2017-2019 Assens Kommune 9,3 mio. kr. til en såkaldt taskforce for socialt udsatte familier, mens en bevilling på 30,7 mio. kr. til Røde Kors blev øremærket til konstuktionen af et frivillighus i København imellem 2015-2016.

Også Maersk-flåden af container- og tankskibe har modtaget støtte via fonden. Det skete i perioden 2009 til 2016, hvor en samlet projektsum på 8,5 mio. kr. skulle bane vej for software til energibesparende sejlads.

ShippingWatch har igennem den sidste måned forsøgt at få et interview med A.P. Møller Fonden, men det har grundet travlhed hos fonden ikke været muligt at få direktør Henrik Tvarnø i tale.

De danske maritime fonde har uddelt tæt på 7,5 mia. kr. siden 2012.

 

 

  1. 245 mio. kr. samt støtte til uddannelse af personale til udstillingerne "Havnen" og "Energizonen"
  2. 241 mio. kr. (Inkl. Kanalbroerne)
  3. 161 mio. kr. til etape indviet i 2013 og 145 mio. kr. til sidste etape
  4. 161 mio. kr. (Havnegadekvarteret) samt 135 mio. kr. (færdiggørelse af Den Moderne By)
  5. 90 mio. kr. til byggeriet, 15 mio. kr. til udstillingerne

ShippingWatch kigger nærmere på de maritime fonde og undersøger, hvad de bruger deres mange milliarder på.

Flere artikler i samme serie:

Lauritzen Fonden: Ikke et problem for os, at vi ikke er mere kendte

Maritime fonde har uddelt milliarder de sidste fem år

Fondene sidder tungt på toppen af dansk shipping 

Mere fra ShippingWatch

Ugens vigtigste historier på ShippingWatch

En bestemt dag i 2016 kan blive afgørende i Dan-Bunkering-sagen, pres på verdens forsyningkæder får store import-virksomheder til at lede efter alternativer, topchefer ser opsving fortsætte ind i 20'erne, fem Maersk-officerer suspendet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs