ShippingWatch

Eftersøgning efter overlevende fra tørlastforlis fortsætter

Der søges stadig efter de savnede besætnings-medlemmer fra tørlastskibet Emerald Star, som fredag sank ud for Filippinerne, skriver flere medier.

Modelfoto

Myndigheder håber fortsat på at finde flere af de savnede besætningsmedlemmer fra tørlastskibet Emerald Star, der fredag gik ned 280 km øst for den Filippinske kyst.

10 af de i alt 26 indiske besætningsmedlemmer er fortsat savnet, og forleden ankom et indisk fly for at deltage i eftersøgningen, skriver det indiske medie indianexpress.

Flyet er udstyret med en redningsflåde, der kan bære netop 10 personer og har mad og vand ombord til eventuelle overlevne.

Også den japanske kystvagt deltager fortsat i eftersøgningen, mens det er lidt mindre klart, hvorvidt den filippinske kystvagt stadig er med.

Mandag var den filippinske kystvagt med til at få fem besætningsmedlemmer i land. I alt 16 blev efter forliset samlet op af skibe i området, heraf de fem, som den filippinske kystvagt tog sig af. De blev ifølge kystvagten straks bragt til et hospital for at få behandlet de mange skader og hovedtraumer som følge af forliset.

Farlige laster

Skibet var lastet med nikkelmalm og på vej til Kina, da det krængede mod bagbord, hvorefter besætningen mistede kontrollen.

Ifølge rapporter fra de overlevende blev skibets besætning kaldt sammen på dækket, da det stod klart, at den var gal. Alle blev iført redningsveste, inden skibet sank.

Det er langt fra første gang, at et tørlastskib med nikkelmalm og andre farlige laster som bauxit på tragisk vis forliser. Derfor er sejlads med netop disse råvarer også et tema hos FN's søfartsorganisation, der har advaret mod lasterne, som i forbindelse med fugt kan gå hen og blive flydende og få skibet til at krænge.

Endnu et tørlastskib forlist med farlig last

Regler for farlige laster kan blive ændret

22 søfolk savnes efter dramatisk forlis

IMO udsender advarsel om bauxit i kølvandet på forlis

 

Forsiden lige nu

MAN Diesel & Turbo kalder IMO sin største frustration

Der er ingen grund til, at IMO først leverer et resultat på CO2 i 2023, lyder kritikken fra motorgiganten MAN Diesel & Turbo, der i et interview med ShippingWatch kalder FN's maritime organ sin største frustration lige nu.

J. Lauritzen mister vicechef for tørlast

J. Lauritzen mister sin næstkommanderende i Lauritzen Bulkers, Claus Stahl, der har sagt sit job op. Han skifter senere på året til en stor dansk tørlastmægler. Dermed er den daglige ledelse af Lauritzen Bulkers skåret fra tre til én person på et år.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere